1. Home
  2. Produkter
  3. Ændring af plukketype

Ændring af plukketype

Du kan på hvilket som helst tidspunkt ændre plukketype på dine produkter. Plukketypen indikerer, hvordan dine enkelte produkter skal plukkes i PeakWMS. Da der kan være stor forskel på dine produkter, er der formegentligt også forskel på, hvordan du foretrækker at plukke produkterne, når du modtager ordrer på dem.

Derfor kan du sætte plukketypen på dine enkelte produkter. Du sætter plukketypen, ved at tilgå Produkter > Produkter, og klikke på tre prik menuen til venstre for produktet. Her får du en liste over de forskellige plukketyper, der er tilgængelige i PeakWMS, og du kan frit vælge mellem dem.

Hvorfor er det ikke alle ordrer, der har den nye plukketype?

Når du har ændret plukketype på et produkt, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle dine ordrer, der med det samme frigives til den nye plukketype.

Har du ordrer, der allerede er frigivet, vil disse ordrer have den gamle plukketype, da det er denne de oprindeligt er blevet frigivet med.

Det er altså kun ordrer, der kommer ind efter ændringen er foretaget, der automatisk bliver tildelt den nye plukketype, fremfor den gamle, da det kun er nye ordrer, der gennemgår PeakWMS release-logik.

Hvordan får mine frigivne ordrer den nye plukketype?

Som udgangspunkt, så bliver dine ordrer registreret med den plukketype, som dine produkter har, når ordren frigives i PeakWMS. Men hvis du ændrer plukketypen på et produkt, og har ordrer liggende, der er frigivet, men som endnu ikke er plukket, så kan det godt være, at du gerne vil have, at de ordrer alligevel plukkes efter den nye plukketype.

For at få ændret plukketypen på en ordre, der er frigivet inden ændring af plukketypen, skal du søge efter ordren i Ordrer-dialogen og klikke dig ind på ordre.

Når du har tilgået ordren, skal du sætte ordre på hold og frigive den igen. Når du har sat ordren på hold, erstatter frigiv-knappen på hold-knappen.

Når du har frigivet ordren igen, vil plukkeordren være sat til den nye plukketype.

Updated on september 27, 2022

Was this article helpful?

Related Articles