1. Home
  2. Produkter
  3. Told
  4. Tilføjelse af toldoplysninger på et eller flere produkter

Tilføjelse af toldoplysninger på et eller flere produkter

Har du en masse produkter på din webshop, der har samme toldtarif, kan du nemt tilføje toldtariffen på flere varer ad gangen. Dette gør ud gennem menupunktet Produkter.

Når dette menupunkt er åbnet bliver du mødt af en liste over de varer, der er registreret i PeakWMS. I dialogen Produkter kan du søge det/de produkter frem, som du ønsker at ændre oplysninger på.

Skal du bare tilføje toldinformationer til et enkelt produkt, skal du klikke på tre prik-menuen ud for produktet du vil redigere og vælge Redigér. Herefter udfylder du så de felter, der har noget at gøre med toldinformationerne.

Redigér flere

Når du har fundet de produkter, som du ønsker at ændre oplysninger på, vinger du dem af i kassen yderst til venstre. Derefter klikker du på den øverste tre-prik-menu, og klikker derefter på rediger.

Når du har klikket på Rediger flere vil du blive mødt af en dialog, hvor du kan vælge, hvilke attributter du ønsker at ændre på produkterne. Listen over felter til redigering er lang. Her udvælger du blot de felter, som du ønsker at ændre. Hvis du skal ændre toldtarif, oprindelsesland og vægt, så markerer du blot disse felter i overblikket, og klikker på næste i bunden af skærmen.

Vi anbefaler selvfølgelig ikke, at du medtager vægt, hvis ikke de produkter du vil redigere vejer det samme.

Når du har udvalgt de attributter du ønsker at ændre, klikker du på næste i bunden af skærmen. Her vil du blive mødt af en liste over de felter, der skal ændres. Felterne er listet op under hinanden.

Her udfylder du alle felter med de oplysninger, der skal bruges, hvorefter du klikker gem. Nu vil oplysningerne være påført alle de produkter, du markerede tidligere i processen.

Updated on september 23, 2022

Was this article helpful?

Related Articles