1. Home
  2. Begrebsforklaring
  3. Hvad er et produkt og en lagervare?

Hvad er et produkt og en lagervare?

I PeakWMS skelner vi mellem to begreber: Produkter og Lagervarer.

Dine produkter, er dem du har til salg på din webshop. Et produkt er sig selv ikke andet end et billede og en beskrivelse, der fortæller dine kunder noget om, hvad det er du sælger.

En lagervare derimod er de fysiske varer du har liggende på hylderne på dit lager. Lagervarer er et tal, der dækker over antallet af varer du har på hylderne, og som kan sælges til dine kunder. Det fortæller altså noget om, hvor mange eksemplarer du har på lager af produkterne, der sælges på webshoppen.

Af den grund kan du godt have produkter, uden at have lagervarer, men du kan ikke have lagervarer uden et produkt.

Når du befinder dig i Produkt-dialogen i PeakWMS, vil du kunne søge alle dine produkter frem. Her vil du kunne klikke på hvert enkelt produkt, og få informationer om, hvilke lagervarer, der ligger på produktet.

Her vil du kunne se alle lagervarer, der befinder sig på dit lager, uanset om de ligger på deres plads på hylden eller om de ligger i en plukkekasse til en ordre, der er igang med at blive plukket. Dermed vil du altid have styr på, hvor dine lagervarer er henne.

Når varerne er sendt i status pakket vil de ikke længere figurere som lagervarer, da de herfra vil være registreret som ude af døren. De vil derfor ikke længere være tilgængelige på dit lager.

Under denne dialog vil du også kunne se, hvis der er lagervarer, der er registreret som ødelagte ved modtagelse. Disse lagervarer vil også figurere i PeakWMS under de enkelte produkter, men vil ikke være til salg på din webshop.

Har du ikke nogle lagervarer på et produkt, vil den dropdown, der kommer frem, når du klikker på produktlinjen, være tom.

Updated on oktober 28, 2021

Was this article helpful?

Related Articles