1. Home
  2. Dashboard
  3. Hvordan laver eller ændrer jeg et dashboard?

Hvordan laver eller ændrer jeg et dashboard?

Ved at oprette et dashboard i PeakWMS, kan du holde øje med nogle af de vigtige KPI’er i din virksomhed. Du kan lave alle de dashboards du vil, og kan variere, hvilke KPI’er, der skal høre til hvilket dashboard.

Step 1: Klik på tandhjulet

Som udgangspunkt er der ikke oprettet noget dashboard, når der første gang logges ind på din PeakWMS. Du skal selv oprette et dashboard.

Vi anbefaler, at du bruger en PC, når du skal oprette et dashboard. Ønsker du at oprette eller redigere et dashboard, klikker du på tandhjulet nederst i venstre hjørne af skærmen.

Herefter vil der komme en bjælke til syne øverst i skærmbilledet. For at tilføje et dashboard, klikker du på plusset.

Step 2: Vælg ønskede funktion

Bjælken, der dukker frem, giver dig tre muligheder for ændringer, hvis du altså har tilføjet et eller flere dashboard:

  • Valg af dashboard
  • Tilføjelse af dashboard
  • Redigering af eksisterende dashboard

2.1 Valg af dashboard

Har du allerede flere dashboards vælger du det dashboard som du ønsker at redigere eller skifte til, ved at klikke på firkanten yderst til venstre med teksten Valgt dashboard.

Her vælger du blot det dashboard som du ønsker at se.

2.2 Redigering af eksisterende dashboard

Ønsker du at redigere dine eksisterende dashboards, skal du først vælge det dashboard, som du ønsker at foretage ændringer i. Har du kun et enkelt dashboard, vil dette figurerer som autovalg. Når du har valgt det ønskede dashboard, klikker du på blyanten yderst til højre.

Herfra vil du komme ind i en dialog, hvor du kan se og ændre i alle de komponenter, der er på dit dashboard. I dialogen kan du flytte rundt på, justere størrelse, og ændre komponenterne, der vises.

OBS! Det er vigtigt, at du husker at gemme, når du har foretaget dine ændringer. Dette gør du, ved hjælp af den orange knap med disketten på.

Ønsker du at slette dit dashboard, klikker du på den røde knap med skraldespanden på.

Ønsker du at ændre i tidsinterval, billede eller tekst i de komponenter, du har tilføjet til dit dashboard, klikker du blot midt på komponenten. Herefter vil en pop-up komme til syne, hvor du kan ændre oplysningerne.

2.3 Tilføjelse af nyt dashboard

Har du stadig kun et enkelt dashboard, men ønsker at oprette et nyt, klikker du på plusset yderst til højre.

Når du klikker på denne vil du blive mødt af en pop-up, der beder dig om at navngive det nye dashboard.

Navnet på dit dashboard vælger du selv. Laver du et dashboard, der skal kunne tilgås på en fælles skærm, kan du eventuelt opkalde det efter afdelingen, der skal benytte det.

Når du har navngivet dashboardet, klikker du på Opret Dashboard.

Step 3: Inddeling af dashboard

Når ud har oprettet dashboardet bliver du ledt videre ind i en dialog, hvor du kan tilføje felter til dit dashboard. På skærmen vises et tomt canvas som du kan indele som du lyster.

Dashboardet er som standard sat til at have 9×9 felter, men det kan du nemt justere, så du kan tilføje nøjagtigt de KPI’er, du ønsker på dit dashboard.

Step 4: Tilføj komponent til dashboard

For at tilføje komponenter til dit dashboard klikker du blot på et af felterne på skærmen. Derefter vil der dukke en lille orange boks frem. Denne viser størrelse og placering på dit dashboard.

For at forstørre feltet fører du musen henover kanten af feltet, klikker og trækker det større. Jo mere du trækker, desto større vil feltet blive. Et felt kan i princippet fylde hele skærmen, hvis det er det man ønsker.

Step 5: Vælg komponent type

For at tilføje en komponent til dashboardet klikker du på plusset i midten af den orange boks. Her vil du blive mødt af en pop-up, der viser alle de mulige komponenter, der kan tilføjes til dashboardet.

Ved hver enkelt komponent kan du læse lidt om, hvad der bliver vist, hvis du tilføjer den til dit dashboard.

For at tilføje en komponent til dit dashboard, skal du klikke på figuren med det lille plus-tegn i nederste højre hjørne af hver enkelt boks.

Nogle komponenter kræver, at du udfylder ekstra opsætningsparametre. For eksempel skal du tilføje en URL for det billede du ønsker at indsætte, samt den tekst du ønsker at tilføje, hvis du vælger komponenten Tekst.

Step 6: Tidsinterval på komponenter

Derudover er der flere af komponenterne, der kræver, at du indstiller et genopfriskningsinterval, der fortæller PeakWMS, hvor ofte du ønsker dashboardets informationer opdateret. Når intervallet er indstillet opdaterer PeakWMS automatisk komponenterne i dashboardet efter de valgte indstillinger.

Tidsintervallet vælger du som sagt selv. I PeakWMS kan du vælge, at dashboardet skal genopfriskes fra hvert 30. sekund til en gang i timen.

Du kan sagtens vælge forskellige tidsintervaller til hver enkelt komponent. Eksempelvis vil det være oplagt at lave et kortere tidsinterval ved Klar til pluk og Klar til pak, der jo er nu og her, end ved Ordrehistorik, der udelukkende giver dig indblik i antallet af ordre pr. dag, uge, måned eller år, alt efter indstillinger.

Step 7: Bekræft valg

Når du har valgt det ønskede tidsinterval klikker du på Bekræft i nederste højre hjørne af pop-upen.

Hvordan ændrer jeg dashboardets layout?

Har du tilføjet de ønskede komponenter, men ønsker at ændre i layoutet, du har lavet, kan du nemt gøre det, mens du sidder i dette overblik. Du kan nemlig nemt flytte rundt på de forskellige komponenter, og justere i deres størrelse og tidsinterval. Her følger du blot anvisningerne fra punktet i denne guide Redigering af eksisterende dashboard.

Husk at gemme dine ændringer, når du er færdig.

Updated on marts 11, 2022

Was this article helpful?

Related Articles