Kundeportal

I PeakWMS’ kundeportal, kan dine kunder følge med i, hvor langt deres ordre er nået. Her kan de se, om ordren er blevet plukket, pakket og afsendt og de kan følge track & trace på ordren.

Derudover kan kundeportalen bruges som returportal for dine kunder.

Det betyder, at dine kunder kan hente returlabels gennem kundeportal. Du kan indstille PeakWMS til, at du altid eller ved nogle forsendelser skal godkende returlabel.

Kunden kan følge sin ordrestatus

Ved at gøre brug af kundeportalen, kan dine kunder holde øje med, hvor langt deres ordre er nået.

Kunden logger på kundeportalen ved at indtaste deres ordrenummer og postnummer. Det er vigtigt, at postnummeret, stemmer overens med postnummeret på ordren, da PeakWMS tjekker, om postnummeret er korrekt. Er postnummeret ikke korrekt, kan kunden ikke logge ind i Kundeportalen.

Er ordren endnu ikke afsendt, kan kunderne kun se de produkter de har bestilt. Derudover kan de se en status på de enkelte produkter.

Når kundens ordre er blevet afsendt fra dit lager, vil status på Kundeportalen ændre sig. Kunden vil nu kunne finde informationer angående track and trace i Kundeportalen.

Fra kunden har modtaget ordren, vil kundeportalen fungere som returportal.

Her kan kunden notere, hvilke varer de ønsker at sende retur, og hvorfor varen sendes retur. Derudover kan de hente eller anmode om en returlabel. Returlabel laves med samme speditør som ordren er blevet sendt til kunden med.

Når kunden opretter en returforsendelse, skal der registreres en årsag for returneringen, og om der ønskes pengene retur eller en ny vare.

Hvordan kan du følge en returordre lavet i kundeportalen?

Som webshopejer skal du selvfølgelig også kunne følge med i, hvad der sendes retur. På den måde har du altid styr på, hvad der sendes retur. Du slipper altså for uanmeldte returforsendelser.

Når der oprettes en returforsendelse gennem kundeportalen, vil du modtage en mail fra PeakWMS. Derudover kan du tilføje en komponent til dit dashboard, der kan vise dig, hvor mange returforsendelser, der er på vej.

Du kan også se dine returforsendelser under de enkelte ordrer. Det er også her du vil skulle acceptere eller afvise anmodninger om returlabel, hvis du har sat PeakWMS op til, at returlabels kræver godkendelse.

Når du tilgår den ønskede ordre gennem PeakWMS, finder du returordren i bunden af dialogen.

Her kan du skabe dig et overblik over, hvad der sendes retur, hvorfor det sendes retur, og hvad kunden ønsker med returforsendelsen.

Ligeledes kan du se labels, der er genereret til returordren. Labelen genereres i kundeportalen, og er kun tilgængelig i kundeportalen én gang. Labelen bliver sendt til kundens mail, hvis de indtaster deres mail, når de bestiller en label.

Derudover kan du følge Track and Trace på ordren.

Updated on marts 30, 2022

Was this article helpful?

Related Articles