1. Home
  2. Produkter
  3. Lot-nummer og BBD

Lot-nummer og BBD

Sælger du produkter på din webshop, der skal styres af Lot-nummer eller BBD (holdbarhedsdato), kan du trygt overlade styringen af disse til PeakWMS.

En af funktionerne, der er i PeakWMS er nemlig, at du kan styre dine produkter på udløbsdato eller Lot-nummer, så de ældste produkter altid sendes ud af døren først.

Step 1: Tilgå produkter

Step 2: Vælg produkter, der skal styres af Lot-nummer eller BBD

Når du har tilgået produkt-dialogen skal du vælge de produkter, der skal være styret af holdbarhedsdato eller Lot-nummer.

Du kan vælge produkterne på to måder:

  • Tage et produkt ad gangen
  • Vælge flere produkter ad gangen

Tager du ét produkt ad gangen skal du blot klikke på tre-prik-menuen ud for produktet.

Ønsker du at vælge flere produkter ad gangen, skal du markere produkterne, som vist på billedet ovenfor, og klikke på tre-prik-menuen i toppen af dialogen.

Step 3: Klik på Rediger Flere

For at redigere flere produkter på en gang, skal du som sagt markere de produkter, der skal redigeres og klikke på den øverste tre-prik-menu.

Når du har klikket her, vælger du Redigér Flere.

Step 4: Vælg komponenten, som du ønsker at redigere

Når du har klikket på Redigér Flere, får du en lang række muligheder for, hvilke komponenter du kan ændre som bulk action på produkterne. Holdbarhedsdato (BBD) og Lot-nummer ligger ca. midt i listen.

Når du har valgt den indstilling, som du skal ændre, klikker du på næste i bunden af skærmen.

Når komponenten er orange er den slået til. Er den grå er den slået fra.

Step 5: Gem dine ændringer

Når du har valgt den indstilling som du ønsker at sætte, skal du gemme dine indstillinger. Dette gør du på Gem-knappen nederst i dialogen.

Videre proces

Lot-nummer og BBD lægger sig på lagervarerne. Derfor vil du blive bedt om at indtaste holdbarhedsdato eller lot-nummer på dine produkter, når du modtager dem i varemodtagelsen eller når du opretter lagervarer gennem beholdning.

Eksemplet nedenfor tager udgangspunkt i holdbarhedsdato, men fremgangsmåden for Lot-nummer er den samme.

Varemodtagelse

Når du tilgår varemodtagelse, og har valgt den indkøbsordre som du skal modtage, vil du på produkterne, der er styret af Lot-nummer og holdbarhedsdato, kunne se et ekstra felt under produktet.

I feltet kan du notere holdbarhedsdatoen for de varer du har modtaget. Er der tale om et Lot-nummer styret produkt, vil der stå Lot-nummer i feltet.

For at notere en dato, skal du klikke på det lille kalenderikon yderst til højre.

Du kan sagtens notere forskellige datoer og lot-numre for dine varer, selvom du modtager dem i samme forsendelse. Du justerer blot i antallet du modtager, indtaster datoen og fortsætter fremgangsmåden med varerne, der har andet lot-nummer eller dato.

Når du bekræfter, hvor mange varer du har modtaget, vil PeakWMS foreslå dig at placere dine nyligt modtagne varer samme sted, som din eksisterende varebeholdning på produktet. Vi vil dog anbefale dig at placere varerne på en anden lokation, hvis ikke udløbsdatoen er den samme.

På den måde kan du styre, hvilke varer, der løber på datoen hvornår, eller hvilke, der er produceret først, og du sikrer dig, at de ældste varer sendes først.

Holdbarhedsdatoerne skal du ikke selv holde styr på. PeakWMS sørger for, at de varer du har med den korteste udløbsdato sendes til dine kunder først.

Gennem produkt-dialogen kan du holde øje med, hvor mange varer du har tilbage med de enkelte udløbsdatoer. Her klikker du på produktet du gerne vil se lagerbeholdningen for, hvorefter en drop down med al tilgængelig lagerbeholdning kommer til syne.

Her kan du bl.a. se lagerbeholdningens placeringer, hvornår de er modtaget og hvornår de kan holde sig til hver især. PeakWMS vil bede dig om at plukke den vare, der har den korteste holdbarhedsdato først.

Beholdning

Du kan også indtaste BBD og Lot-nummer på dine lagervarer, hvis du opretter dem gennem Beholdning. Her vil du, ligesom i varemodtagelsen, så en ekstra linje frem, hvor du kan indtaste din data.

Updated on marts 31, 2022

Was this article helpful?

Related Articles