1. Home
  2. Ordrer
  3. Opret manuel shipping label

Opret manuel shipping label

Skal du oprette en shipping label manuel, kan du gøre det gennem Ordrer-dialogen. Her finder du øverst i dialogen en knap, der hedder Opret Shipping Label.

Når du klikker på knappen, kommer du ind i en dialog, hvor du skal indtaste de oplysninger, der skal stå på din shipping label.

I dialogen vælger du, hvilken speditør og speditørprodukt (hjemmelevering, pakkeshop, erhverv osv.) du ønsker at lave en shippinglabel ud fra. Du kan vælge mellem alle de speditører, du har opsat i PeakWMS.

For at oprette en shippinglabel er det påkrævet, at du udfylder de tre øverste felter omhandlende afsender, speditør og labelprinter.

Afsender

For at oprette en manuel shipping label er det nødvendigt, at du tilføjer en afsender. Det er nødvendigt, da du kan have flere forskellige lagerlokationer i PeakWMS.

Af den grund er det nødvendigt, at du kan registrere afsender på den shipping label du opretter, i tilfælde af, at kunden skal sende sine varer retur.

Har du én lagerlokation, vil denne være standard i afsenderfeltet.

Speditør

For at kunne printe en label, er det nødvendigt, at du tilføjer en speditør. Det skal du gøre, for at PeakWMS kan oprette den rigtige type label. Når du vælger speditør vælger du, hvem forsendelsen skal sendes med: GLS, Bring, DAO, PostNord, Coolrunner eller lignende.

Af den grund vil der dukke endnu et felt frem som du skal udfylde, når du har valgt speditør. Dette felt omhandler speditørproduktet, altså om der er tale om f.eks. en erhvervsforsendelse, pakkeshop, hjemmelevering eller andet.

Grunden til, at du også skal være speditørprodukt er, at du på nogle speditører kan have en stor samling af forskellige forsendelsesmetoder; f.eks. hvis du bruger Coolrunner. Her kan du have både Bring, PostNord, DAO, DHL mf. samlet på den samme speditør. Derfor er det vigtigt, at du vælger det speditørprodukt du ønsker at oprette en label til.

Labelprinter

Udover valg af speditør og afsender, skal du også vælge, hvilken labelprinter du ønsker at at printe din nyoprettede label på.

Øvrige oplysninger til label

For at PeakWMS kan oprette en label er det nødvendigt, at du udfylder alle de felter, der er markeret med *.

Når alle felter er udfyldt kan du fortsætte på to måder:

  • Du kan enten klikke på Print Labels, der printer den label du har lavet, på den valgte printer.
  • Du kan klikke på Tilføj adresse. Klikker du på Tilføj adresse, vil PeakWMS lave et nyt skema som det du netop har udfyldt, i forlængelse af det oprindelige. Her kan du indtaste oplysninger for en ny label. Øverste tre indstillinger; afsender, speditør og labelprinter gemmes.
Updated on maj 16, 2022

Was this article helpful?

Related Articles