1. Home
  2. Ofte stillede spørgsmål
  3. Hvordan tømmer jeg en lastbærer?

Hvordan tømmer jeg en lastbærer?

Har du en lastbærer stående på dit lager, som dine plukkere ikke længere kan bruge, fordi PeakWMS fortæller, at den ikke er tom?

Du kan tømme kassen ved at gennemgå denne guide:

Step 1: Tilgå Lastbærerstatus i arbejdsdialogen og søg lastbæreren frem

Under arbejdsdialogen finder du et værktøj til at tjekke lastbærere og deres systemmæssige indhold. Kassen kan nemlig godt være tom fysisk, men have registreret lagervarer i sig i PeakWMS.

Under lastbærerstatus kan du søge på en lastbærer og se, hvad der er i den. I dialogen er der links til produkterne, der ”ligger” i kassen, og der vil også være link til ordrenummer, hvis der er koblet sådan en på.

Step 2: Klik ind på et af produkterne, der er registreret i kassen

Når du har søgt på lastbæreren, får du et overblik over alle de produkter, der er registreret i kassen. Hvis der er registreret en ordre i kassen, vil du også kunne se ordrenummer og oplysninger på kunden, der har lagt ordren.

Alle produkter og ordren, der er registreret i kassen vil være opsat med links, så du kan klikke dig videre direkte fra lastbærerstatus-dialogen.

Hvis der ligger mere end et enkelt produkt i lastbæreren, kan det være en fordel, hvis muligt, at tage udgangspunkt i et produkt, der ikke har solgt så meget, da vi skal finde frem til den ordre, der har været i lastbæreren.

Step 3: Find ordren, der passer på indholdet i kassen

Når du klikker på linket, ud for et af produkterne i lastbæreren, vil du blive ført ind i produktdialogen. Her kan du klikke på linjen og finde de udgående ordrerlinjer, der er registreret på produktet. Altså alle de ordrer, hvor produktet er blevet bestilt. Her finder du den ordre, der stemmer overens med de produkter, der er i lastbæreren.

Tip

Er der udelukkende registreret produkter i lastbæreren og ingen ordre, kan du nøjes med at undersøge de ordrer, der står i status pakket, da ordrerne bliver booket over i en anden lastbærer i pakkeprocessen.

Step 4: Klik dig ind på ordren

Når du har fundet en ordre, kan du klikke på linket, der er under Udgående Ordrer Ordrenummer.

Har du ikke denne komponent synlig, kan du finde den ved at klikke på tandhjulet.

Step 5: Kopier nummeret, der er registreret under Lastbærer på ordren

Når du pakker en ordre gennem PeakWMS, dannes der en pseudo-lastbærer, der opkaldes efter ordrenummer eller tracking-nummer. Denne tilkobles ordren, når ordren er pakket.

Er der tale om en ordre, der skal sendes med en speditør, vil lastbæreren være opkaldt efter det tracking-nummer som pakken har fået.

Er der tale om en afhentning, vil lastbæreren være opkaldt efter ordrenummeret.

Step 6: Tilgå beholdning – Flyt lagervarer

Som næste step skal du tilgå beholdning og vælge den handling, der hedder Flyt lagervare.

Step 7:  Søg på lastbæreren

Her søger du på den lastbærer, der systemmæssigt ikke er tom.

Step 8: Klik på flyt alle

PeakWMS viser dig, hvad der er registreret i lastbæreren.

Vi vil gerne flytte alle lagervarer, der er registreret i lastbæreren. Derfor klikker du på Flyt Alle.

Havde det kun været en del af lagervarerne, der skulle flyttes, kunne du klikke på linjerne, der skulle flyttes og vælge Flyt Valgte i bunden af skærmen.

Step 9: Indsæt lastbærernavnet fra ordren

Nu skal du bruge det nummer, der var registreret som lastbærer på ordren. Dette indsætter du i søgefeltet, og klikker på Submit.

Step 10: Flyt varerne

Derefter bekræfter du destinationen.

PeakWMS vil nu flytte varerne, der er registreret i lastbæreren over på nummeret.

Updated on juni 20, 2022

Was this article helpful?

Related Articles