1. Home
  2. Værktøjer
  3. Værktøjer: Palletransport

Værktøjer: Palletransport

I værktøjet Palletransport finder du alle de transportordrer, der er oprettet og endnu ikke håndteret.

Tilgå Palletransport

For at gennemføre en transportordre, skal du tilgå Værktøjer > Palletransport.

Vælg lager

Når du har tilgået Palletransport, skal du vælge, hvilket lager du vil arbejde i. Her vil PeakWMS vise dig en liste over alle dine lagre, der er oprettet i PeakWMS.

Har du kun et lager vil dette automatisk blive valgt.

Job overblik

Når du har valgt et lager, vil du få vist en dialog med alle de forskellige typer transportordrer, der ligger klar til håndtering.

Transportordrerne tildeles efter prioritet, men du har mulighed for at scanne en lastbærer/palle eller en lokation, for at håndtere transportordren for denne.

Automatisk tildeling af job

Hvis ikke du scanner en lastbærer, kan du klikke på knappen Tildel næste, nederst i arbejdsdialogen.

Knappen tildeler næste transportordre baseret på prioriteten, der er sat på transportordren og på transportordretypen.

OBS! Når en transportordre tildeles til en arbejdsstation, tages der først og fremmest højde for den prioritet, der er sat på transportordretypen. Herefter på prioriteten på de enkelte transportordrer.

Scan Lastbæreren

Når du har fået tildelt næste ordre, får du vist, hvilken lastbærer du skal håndtere, og hvor lastbæreren er placeret, altså hvilken lokation.

Står lastbæreren allerede i en reol, vil du få vist reolnavn og lokation i reolen. Lokationen i reolen lyser op med grøn, så den er nem for dig at finde.

Når du har fundet lastbæreren scanner du den. Når lastbæreren er scannet, ledes du videre til næste step.

Ingen lokationsforslag: Vælg højdeklasse

Foreslås der ingen destinationslokation for transportordre, vil du blive bedt om at vælge en højdeklasse for lastbæreren du er igang med at flytte.

Højdeklassen skal angive, hvor høj din palle er med indhold. Er din palle for høj til en lokation, vil det ikke være muligt for dig at indplacere lastbæreren på lokationen, og du vil modtage en fejl i brugerfladen.

Får du en fejl, skal du vælge en lokation, hvor der er mere plads i højden.

Scan Destination

Når du har scannet lastbæreren vil du få vist næste step. Her skal du scanne den lokation, som lastbæren skal placeret på.

Alt efter, om der er tale om en indlagring, genopfyldning eller blot en flytning, kan PeakWMS komme med et lokationsforslag.

For indlagring gælder, at der foreslås en plukkelokation, hvis ikke produktet allerede er på lager, og at der foreslås en genopfyldningslokation, hvis produktet allerede er på en plukkelokation.

For genopfyldning foreslås lokationen, som produktet allerede er placeret på.

For flytning foreslås ikke en lokation, medmindre der er sat en destinationslokation på transportordren ved oprettelse heraf.

Indlagring på for lille lokation

Det er ikke muligt at placere en lastbærer gennem Palletransport på en lokation, hvor lastbæreren fysisk ikke kan være.

Lastbærerens mål er angivet på lastbærertypen.

Du vil altså ikke kunne indplacere en palle på en almindelig lokation i en almindelig lagerreol. Her vil pallens mål ikke passe, og du vil derfor ikke få lov at gemme lastbæreren på lokationen.

Ikke håndterede transportordrer

Du kan se en fuld liste over dine ikke håndterede transportordrer under Admin > Transport > Transportordre.

Farligt gods

Har du produkter, der kræver en farligt gods kommentar, kan denne tilføjes på produktet.

Farligt gods-feltet vises i palletransport, hvis det er udfyldt på produktet.

Updated on oktober 31, 2024

Related Articles