Brug af Shopify POS med PeakWMS

Bruger du Shopify som webshophost, og har du en fysisk butik, hvor du bruger Shopify POS, så kan du bruge din integrerede POS sammen med PeakWMS.

Integreringen af Shopify POS gør det muligt for dig at foretage salg i dine butikker gennem din POS, og samtidigt lade PeakWMS holde styr på lagertallene. Når der foretages et salg i en af dine butikker, trækker PeakWMS beholdningen fra butiksområdet i dit lager. På den måde stemmer dine lagertal, og du har styr på lagertallene i butikken

PeakWMS er stock master på de salg, der foretages gennem din Shopify POS. PeakWMS sørger for at op og nedjustere antal på lager ved salg, retur og ved ombytning.

Hvordan slår man brug af POS til i PeakWMS?

For at slå din POS til i PeakWMS, skal du tilgå webshop integrationen i Indstillinger. Her ligger der en toggle nederst på shopify integrationen, der hedder “Anvend integreret POS”.

Indstillinger > Webshop integration > Anvend integreret POS

Hvilke funktioner i Shopify POS understøtter PeakWMS?

PeakWMS understøtter en række forskellige funktioner i Shopify POS. Derfor kan du uden problemer bruge din Shopify POS som salgsværktøj i din fysiske butik.

PeakWMS sørger for at op- og nedjustere lagertal på de varer der sælges og returneres gennem Shopify POS.

PeakWMS understøtter følgende processer i Shopify POS:

Salg

Retur

Ombytning

Afsend til kunde

Læs mere om de forskellige processer her:

https://help.peakwms.com/index.php/article-categories/peakwms-og-shopify-pos/

Updated on juni 13, 2023

Related Articles