Når du tilgår Forsendelse i Arbejdsdialogen, vil du få vist en liste over de åbne forsendelser, der er registreret.
I dialogen vil du have overblik over dato for oprettelse, forsendelsesnummer, hvilken kunde forsendelsen er registreret til, samt antal paller, der er registreret på forsendelsen.
Har du ingen åbne forsendelser, vil listen være tom. Forsendelserne fjernes fra listen i takt med, at de lukkes. Så længe en forsendelse er åben, er det muligt at tilføje paller til den.
Opret ny forsendelse
Klik på Opret ny, for at oprette en ny forsendelse.
Indtast kunde og forsendelsesnummer
Når du vil oprette en forsendelse, er det nødvendigt, at du tilføjer en kunde og et forsendelsesnummer. Kunderne du kan vælge imellem er de vareejere du har oprettet i PeakWMS.
Når du har valgt en kunde, og indtastet et forsendelsesnummer, klikker du på Opret i bunden af skærmen.
Tildel lastbærer
Når du har oprettet din forsendelse, skal du registrere, hvilke paller/lastbærere, der skal registreres på forsendelsen.
Du kan enten scanne stregkoden på lastbæreren, eller indtaste manuelt i feltet. Lastbæreren du scanner skal være tildelt samme vareejer som du er ved at oprette en forsendelse for.
Scanner du en lastbærer med en anden vareejer, vil PeakWMS vise en fejl, at det indtastede ikke stemmer.
Afslut forsendelse
Når du er færdig med at scanne lastbærere på forsendelsen, klikker du på afslut forsendelse i bunden af skærmen. Når en forsendelse afsluttes, sendes der besked til den mail, der er noteret under Forsendelse Afsendt, ved oprettelse af vareejer.
OBS! Husk at vælge en printer
For at afslutte en forsendelse, er det nødvendigt, at du har adgang til en A4 printer, og at denne er konfigureret i PeakWMS som typen A4. Du kan vælge en printer i dialogen, ved at klikke på tre prik menuen øverst til højre og vælge Skift printer.
Printeren markeret med grøn er den printer, der er valgt. Er der ikke valgt en printer, så vælger du en printer ved at klikke på den, og gemme dit valg.
Hvor kan jeg finde mine forsendelser?
Alle forsendelser, både åbne og lukkede, er synlige under menupunktet Forsendelse.
Her vil du også kunne se labels og dokumenter, der er registreret på forsendelsen.