Forsendelse

I PeakWMS er det muligt for dig at oprette forsendelser for dine forskellige speditørprodukter. Ved at oprette en forsendelse får du ultimativt styr på, hvilke pakker, der er blevet sendt af sted med hvilken speditør. Dette kan være en fordel for dig, hvis du har flere forskellige speditører, eller hvis du har lager på en lokation, hvor flere virksomheder deler samme speditøraftale.

Ved at oprette en forsendelse kan du nemlig altid holde styr på, hvilke pakker du har sendt afsted, og har dermed også bevis for, hvilke pakker, der er sendt afsted, hvornår, i tilfælde af, at en pakke skulle blive væk i forbindelse med leveringen. Når en forsendelse lukkes, opretter PeakWMS en label, hvor alle oplysninger for forsendelsen findes.

PeakWMS opretter automatisk forsendelser

For at oprette en forsendelse i PeakWMS, er det vigtigt, at du har oprettet en forsendelseslokation. Det er nemlig et krav for oprettelse af forsendelser, at de er tilkoblet en forsendelseslokation.

Har du oprettet en forsendelseslokation og tilkoblet speditørprodukter til lokationen, vil PeakWMS automatisk oprette forsendelser, i takt med at der pakkes ordrer, der skal sendes med de pågældende speditørprodukter.

Tjek, hvilke ordrer, der er registreret på forsendelsen

Når du tilgår menupunktet Forsendelse, vil du kunne se en liste over alle de forsendelser, der er oprettet og afsendt gennem PeakWMS.

Hver enkelt forsendelse, kan åbnes, ligesom du er vant til det fra Produkt-dialogen.

Når du klikker på en forsendelse, åbnes en liste over de ordrer, der er registreret på forsendelsen, så du nemt kan danne dig et overblik.

Redigér forsendelse

Du kan til enhver tid redigere i dine forsendelser. Det gør du ved at klikke på tre-prik-menuen ud for en forsendelse, og klikke på Rediger.

Du kan redigere følgende:

  • Status
  • Forsendelseslokation
  • Forsendelsesnummer
  • Pallenummer

Opret fakturaer

Luk forsendelse

PeakWMS opretter som sagt automatisk forsendelserne. Det eneste du skal sørge for, er derfor at lukke forsendelserne, når speditøren ankommer til dit lager for at hente pakkerne.

Du lukker en forsendelse ved at klikke på tre-prik-menuen og vælge Forsendelse Afsendt.

Når du markerer en forsendelse som afsendt, vil PeakWMS oprette labels og dokumenter til forsendelsen. Når forsendelsen lukkes, kan du bede PeakWMS printe label med det samme.

Du kan også finde labels og dokumenter i fanen Labels og Dokumenter på forsendelsen.

Opret manuel forsendelse

Skulle du mod forventning opleve, at PeakWMS ikke automatisk har oprettet en forsendelse, kan du oprette en forsendelse manuelt. Dette gør du ved at klikke på knappen Opret Forsendelse. For at oprette en manuel forsendelse, er der to felter, du skal udfylde.

  • Status
  • Forsendelseslokation

End-of-day-rapport

Når du opretter en forsendelse danner PeakWMS automatisk en end-of-day-rapport til speditøren med alle de oplysninger som du har indtastet.

End Of Day-rapporten er en rapport, der giver dig en liste over de pakker, der er sendt afsted den pågældende dag. Rapporten bruges hovedsageligt som en udskrift sidst på dagen, som din speditør skriver under på, som sikkerhed for, at han har modtaget dine pakker.

Rapporten er din dokumentation på, hvilke pakker, der er sendt afsted fra din lagerlokation, i tilfælde af, at der skulle ske en fejl under transporten og en eller flere pakker forsvinder.

Updated on marts 14, 2022

Related Articles