1. Home
  2. Begrebsforklaring
  3. Forskellen på Udgående ordre og Plukkeordre

Forskellen på Udgående ordre og Plukkeordre

For at kunne forstå de ordrestadier som en ordre gennemgår i PeakWMS, er det nødvendigt at forstå, hvad henholdsvis en udgående ordre og en plukkeordre dækker over. For der er faktisk ret stor forskel på de to, når det kommer til PeakWMS.

Den udgående ordre

Når du modtager en ordre på din webshop, sendes den automatisk til PeakWMS vha. en webhook. Når en ordre modtages i PeakWMS, modtages den som en udgående ordre. Den udgående ordre er de overordnede informationer der er på den ordre, som din kunde har lagt på webshoppen. Det vil sige, at den udgående ordre bl.a. indeholder:

  • Ordrelinjer
  • Mængder
  • Kundeoplysninger
  • Speditøroplysninger

Altså indeholder den udgående ordre alle de oplysninger, som kunden selv har tilføjet, da de har lagt ordren på webshoppen.

Plukkeordren

Plukkeordren derimod er forskellig fra den udgående ordre. Plukkeordren oprettes først, når den udgående ordre frigives i PeakWMS. Så længe ordren ikke er frigivet, vil der ikke være en plukkeordre koblet til den udgående ordre.

For en ordre, hvor alle linjer er markeret som Dropship, vil der kun være en udgående ordre. Det samme gør sig gældende for ordrer, der er På Hold. Ordrer På Hold får dog plukkeordrer, når de frigives.

Plukkeordren styres på sin vis af de ordrelinjer og produkter, der er bestilt på den udgående ordre.

Plukkeordren viser, hvad der skal plukkes, for at opfylde ordren. Det er derfor plukkeordren, som plukkeren får vist, når de plukker på device på lageret. Der kan nemlig godt være forskel på, hvad der er bestilt på ordren, og hvad der skal plukkes, samt hvor det skal plukkes.

Plukketyper

Når ordren frigives, oprettes en eller flere plukkeordrer på baggrund af de plukketyper, der er bestilt på ordren.

På billedet nedenfor, kan du se, at der er oprettet én plukkeordre til de varer, der har plukketypen Plukkevogn, og én plukkeordre til en anden vare, der har plukketypen Pluk for sig.

Flere lagre

Når der oprettes plukkeordrer, kigges der også på, hvilke lagre, der er oprettet lagervarer på produkterne i. Er produkterne placeret i hvert sit lager, vil PeakWMS oprette mere end en plukkeordre.

Sampak

Plukketyper og flere lagre har begge betydning for mængden af plukkeordrer, der oprettes på en udgående ordrer.

Men udover disse to, så har sampak også en betydning for, hvordan plukkeordren ser ud. Sampak har nemlig betydning for, hvilke plukkeordrelinjer, der oprettes på en plukkeordre.

Når en af dine kunder bestiller en sampak på din webshop, så registreres sampak som en enkelt ordrelinje, da den stemmer med ét enkelt produkt på din webshop. I PeakWMS kan du dog oprette det specifikke produkt som hovedprodukt på en sampak, hvortil du tildeler en række underprodukter.

Når så en ordre modtages på hovedproduktet, så tilføjer PeakWMS automatisk alle underprodukterne, der udgør din sampak, til plukkeordren som plukkeordrelinjer.

Buy one get one

Udover sampak har også funktionen Buy one get one, betydning for, hvordan plukkeordrens antal af linjer giver sig ud.

Når du opretter en buy one get one på et eller flere produkter, så fortæller du PeakWMS, at hvis en kunde køber produkt A, så skal produkt B automatisk tilføjes til plukkeordren.

Get one produktet kan ikke ses i ordrens ordrelinjer. Det kan udelukkende ses i plukkeordrelinjerne på plukkeordren. Derfor vil get one linjen heller ikke være synlig, så længe ordren ikke er frigivet.

Labels og dokumenter

Fordi du kan have flere plukkeordrer pr. udgående ordre, vil alle labels og dokumenter også lægge sig på den enkelte plukkeordre.

Derfor vil du under Labels og dokumenter kunne finde fragtlabel, returlabel, følgeseddel og tolddokument på den enkelte plukkeordre.

Track and trace

Ligesom med labels og dokumenter, så lægger track and trace sig selvfølgelig også på plukkeordren.

Updated on marts 8, 2023

Was this article helpful?

Related Articles