Når der lægges en ordre på din webshop bliver den automatisk overført til PeakWMS. Her kan ordrerne have forskellige status; frigivet, på hold, i fejl, drop shipping. Når ordrerne bliver hentet over i PeakWMS, bliver ordrene som regel sat i status frigivet, hvilket betyder, at ordren er klar til pluk.
Har du en ordre, der står på hold i PeakWMS, kan du frigive ordren manuelt, alt efter, hvilken på hold årsag ordren har.
Er der f.eks. tale om, at produkter på ordren mangler Toldinformationer, er det nødvendigt, at du tilføjer disse informationer til produkterne, før ordren kan frigives.
Step 1: Tilgå ønskede ordre
For at frigive en ordre manuelt, skal du søge ordren frem gennem Ordrer. Her søger du vha. ordrenummeret, eller via hurtigsøgningen På Hold.
Bruger du hurtigsøgningen får du en liste frem, over alle de ordrer, der er registreret i PeakWMS med en På Hold årsag.
Søger du på ordrenummeret, finder PeakWMS den specifikke ordre frem.
Step 2: Klik på Frigiv Ordre
Når ordren er fundet, klikker du på den.
For at frigive ordren, klikker du på Frigiv Ordre øverst til højre i dialogen. Er ordren frigivet vil der i stedet være en knap, hvor du kan sætte ordren på hold.

Step 3: Vælg, hvordan du ønsker at fortsætte
Har du selv sat en ordre på hold, kan du uden videre frigive den igen. Er der tale om ordrer markeret med Reserveret til anden ordre eller Ikke nok lagervarer, skal du tage stilling til, hvad der skal ske, når du frigiver ordren.
Er ordren markeret med Ikke nok lagervarer, skal du tage stilling til, om du ønsker at sende det der er på lager. Vælger du at sende, hvad der er på laget, skal du være opmærksom på, at der vil forekomme ekstra forsendelsesomkostninger, når det resterende af ordren skal sendes afsted.
Tag lagervare fra anden ordre
Har du en ordre, der er markeret med Reserveret til anden ordre, kan du stjæle varen fra en anden ordre. Det gør du ved at markere linjen som vist på billedet nedenfor. På de linjer, der er markeret med Reserveret til anden ordre, vil det være muligt for dig at vinge linjen af, i den lille boks til venstre på linjen.
Ordre på hold: Ikke nok lagervarer

Ordre på hold: Reserveret til anden ordre

Vær opmærksom på, at det KUN er de linjer, der er markeret med Reserveret til anden ordre, der kan stjæles fra anden ordre. Er der flere linjer på ordren, der mangler lagervarer, vil du ikke kunne frigive de resterende varer, markeret med Ikke nok lagervarer, til pluk.