Oplever du, at du bliver bedt om at foretage genopfyldning af et produkt i forlængelse af pluk? Det er der en helt naturlig forklaring på.
I PeakWMS er der udviklet et værktøj, der skal gøre det lettere for dig at foretage genopfyldning af dine produkter på lageret, hvis dele af dine produkter ligger på både en plukkelokation og på en genopfyldningslokation.
Når et produkt er placeret på en genopfyldningslokation, så vil PeakWMS automatisk begynde at regne ud, hvornår der skal fyldes op på plukkelokationen, for at undgå, at pluk af ordrer går i stå, pga. manglende lagervarer på plukkelokationen.
Når PeakWMS vurderer, at der skal fyldes op på plukkelokationen, bliver der oprettet en genopfyldningsopgave. Du kan se alle genopfyldningsopgaver i PeakWMS under Produkter > Genopfyldning. Her dannes en liste over alle produkter, som det vurderes kræver genopfyldning, for at kunne plukke de ordrer, der er bestilt.

Jo flere produkter, der mangler genopfyldning, desto længere vil listen over genopfyldningsopgaver blive.
Hvis ikke du gennemfører genopfyldningsopgaverne inden beholdningen på plukkelokationen er plukket i bund, så vil PeakWMS bede dig om at genopfylde, når der ikke er flere tilbage på plukkelokationen.
Altså, vil PeakWMS automatisk bede dig om at foretage genopfyldning i forlængelse af dit pluk, når sidste eksemplar af et produkt på dit plukkelager bliver plukket. På den måde sikrer du, at ordrer på produktet kan blive plukket og sendt afsted hurtigst muligt, og du undgår, at ordrer går på hold pga. manglende lagervarer.
Kan man undgå genopfyldning under pluk?
Funktionen ”Genopfyldning under pluk” kan slåes fra. Du slår funktionen fra under Indstillinger > Konfiguration > Ordrehåndtering.

Når funktionen er slået fra vil ingen brugere blive bedt om at foretage genopfyldning af varer i forbindelse med pluk, hvis varen plukkes i 0. Er funktionen slået fra, er det nødvendigt at bruge arbejdsdialogen Genopfyldning, for at genopfylde.