Der findes en række genveje til søgning i PeakWMS. Herunder finder du en kort gennemgang og beskrivelse af de forskellige søgegenveje i PeakWMS.
CTRL + D
Uanset hvorhenne i PeakWMS du befinder dig, har du mulighed for at trykke CTRL+D.
Når du trykker CTRL+D får du vist et søgevindue, hvor du kan søge blandt alle dialogerne i PeakWMS.

Admin-dialoger
Der findes en søgefunktion i alle dialoger i PeakWMS, på nær i arbejdsdialogen. I alle dialoger, hvor der findes søgefunktioner, kan du benytte disse genveje i din søgning.
Når du tilgår en dialog, der har en søgefunktion, vil PeakWMS automatisk sætte curseren i søgefeltet. Det vil sige, at du sparer et klik, hvis du skal foretage en søgning i dialogen. Du kan begynde at skrive i feltet, så snart du har klikket dig ind i dialogen.
Når du befinder dig i en dialog med et søgefelt, er der også en række andre genveje du kan benytte.
Når du højreklikker på et felt får du to muligheder ift. de informationer, der er i feltet:
- Kopier dataen i feltet
- Lav hurtigsøgning efter dataen i feltet

Du kan højreklikke på alle informationer, der er i dialogen du befinder dig i, også på links. Det vil sige, at du også kan højreklikke på ordrenummeret og kopiere det, uden at PeakWMS automatisk sender dig ind på ordren.
Højreklikker du på en af komponenterne, der er vist, tilføjer du denne komponent til en avanceret søgning.

Søgning i felter
Du kan søge efter produkter, leverandører, speditører eller andet direkte i alle felter.

Når du klikker i feltet og starter din søgning på varenummer, EAN, beskrivelse, leverandør eller andet, så finder PeakWMS alle de resultater frem, der stemmer med de tegn, der er skrevet i feltet. PeakWMS danner her en drop down fra feltet, med alle de resultater der findes.

Hvis du noterer data i feltet, der ikke finder resultater, viser PeakWMS, at der ikke er nogle resultater for søgningen.

Giver søgningen mange resultater, kan du scrolle i listen over resultater og finde det korrekte produkt, leverandør eller andet. Jo mere data du skriver i feltet, jo mere specifik bliver søgningen og jo kortere bliver listen over resultater. Det kan være en fordel, hvis du f.eks. har mange produkter, der minder om hinanden i varenummer eller beskrivelse.
Er der tale om produkter, vil du også kunne se produktbillede for hvert produkt i drop down.

Skriver du f.eks. et helt varenummer, finder PeakWMS produktet med det samme. For at vælge et produkt, en leverandør eller andet, klikker du på linjen eller trykker enter, hvis du sidder ved en PC.
Søger du efter et produkt kan du søge på varenummer, beskrivelse og EAN.
Når du har trykket enter eller klikket på linjen, tilføjer PeakWMS det valgte til feltet. Hvis der er tale om et produkt, kan du klikke på det valgte for at se produktbilledet.

