Har du en DanDomain Classic webshop er det nødvendigt, at du selv opretter dine webhooks i webshoppens back end, da DanDomain ikke understøtter automatisk oprettelse af webhooks.
Du skal oprette to webhooks; én for produkter og én for ordrer. Dine webhooks sørger for, at PeakWMS kan sende og modtage opdateringer på henholdsvis produkter og ordrer, når der laves en opdatering enten i shoppens back end eller direkte i PeakWMS.
Opret webhook
For at oprette en webhook i DanDomain Classic skal du tilgå Indstillinger > Integration > Webhooks. DanDomain Classic åbner som standard menupunktet “Integration” på API, så du skal aktivt vælge webhooks i menuen øverst.

Under webhooks finder du en liste over alle de webhooks, der er oprettet på din webshop. Her kan du markere, om hver enkelt webhooks skal være aktiv eller inaktiv, og du kan se en log over de beskeder, der er sendt med pågældende webhook, tidspunkt, deres svartid og deres status kode.
Under webhooks kan du selvfølgelig også redigere webhooks, f.eks. hvis webhook URL’en bliver ændret, og du kan slette webhooks, der ikke længere er i brug.
Når du har tilgået Webhooks i din back end, klikker du på Opret webhook øverst i dialogen.

Indtast informationer om webhook
Når du opretter en webhook i DanDomain Classic skal du vælge, hvilken type webhook du ønsker at oprette.
Du skal oprette en webhook for følgende:
Produkt
Ordre

Når du opretter en webhooks er der nogle oplysninger, der skal angives på den enkelte webhook. Her skal du angive følgende:
Navn
Webhooktype
Webhook URL
Aktiv
Vi anbefaler, at du angiver et navn på din webhook, der klart beskriver, hvor den pågældende webhook hører til, og hvad den bruges til.
Derudover skal webhook URL’en være korrekt, for at din webhook virker. Webhook URL’en skal pege på det API du forsøger at lave en webhook til. I tilfælde af PeakWMS, ser webhook URL’en sådan ud:
Produkt:
https://api.peakwms.com/api/DanDomainHostInterface/products/webhook
Ordre:
https://api.peakwms.com/api/DanDomainHostInterface/orders/webhook
For produkter skal angives:
Navn: PeakWMS produkt
Webhooktype: Produkt
Webhook URL: https://api.peakwms.com/api/DanDomainHostInterface/products/webhook
Aktiv: Sæt flueben
For ordrer skal angives:
Navn: PeakWMS ordre
Webhooktype: Ordre
Webhook URL: https://api.peakwms.com/api/DanDomainHostInterface/orders/webhook
Aktiv: Sæt flueben
Gem webhook
Når du har indtastet informationerne for din webhook klikker du på Gem øverst i dialogen.
Har du ikke angivet oplysninger i alle felter, kan du ikke gemme din webhook. Det er vigtigt, at oplysningerne, der er angivet er rigtige, da der ellers ikke vil være forbindelse mellem PeakWMS og din webshop.
