Indlagring under varemodtagelse

Når du bruger indkøbssystemet i PeakWMS har du to muligheder for varemodtagelse og indlagring af produkter. Du kan opdele processerne, så du varemodtager og indlagrer i seperate processern, eller du kan varemodtage og indlagre i samme proces. Hvilken af de to muligheder, der er mest relevant for dig, kommer bl.a an på størrelsen af dit lager.

Er din webshop af en vis størrelse, kan der være store fordele i at opdele Varemodtagelse og Indlagring til to separate processer.

Modtager I mange varer ad gangen, og er jeres lager stort, kan der være fordele i, at du har en medarbejder til at stå i varemodtagelsen, der sikrer, at alt er som det skal være. Mens du har en anden medarbejder gående på lageret, der kan finde plads til varerne på lageret. På den måde undgår du, at varemodtagelsen bliver en langsommelig proces, hvor halvdelen af varerne ikke når længere end til midt på gulvet, fordi der ikke er tid nok.

For at opdele varemodtagelse og indlagring skal du tilgå indstillinger.

Under indstillingerne skal du vælge boksen for de Avancerede indstillinger, yderst til venstre.

Her finder Varemodtagelse.

Under Varemodtagelse kan du vælge to typer:

  • Indlagring under varemodtagelse
  • Varemodtagelse og indlagring opdelt

Hvordan fungerer Indlagring under varemodtagelse?

For at kunne benytte indlagring er det som beskrevet nødvendigt, at du også benytter dig at indkøbssystemet og varemodtagelsen i PeakWMS.

Ved at benytte indlagring under varemodtagelse er det den samme medarbejder, der registrer varer i modtagelsen og placerer varerne på en plads på lageret.

Denne måde at varemodtage og indlagre på, giver mening, hvis du har et mindre lager, hvor du ikke skal løbe langt for at finde tomme pladser på hylderne.

Step 1: Tilgå Varemodtagelse

For at indlagre skal du starte med at tilgå Varemodtagelse i Arbejdsdialogen.

Har du mere end ét lager, vil PeakWMS bede dig vælge, hvilket lager du skal varemodtage i.

Step 2: Vælg indkøbsordre til modtagelse

Når du har tilgået varemodtagelsen og valgt lager, skal du finde den indkøbsordre som du skal modtage. Det kan du gøre ved manuelt at klikke på linjen for indkøbsordren.

Er du i tvivl om, hvilken ordre du skal varemodtage, kan du scanne et af de produkter du står med. når du scanner stregkoden på et produkt i varemodtagelsen, vil PeakWMS finde den eller de indkøbsordrer frem, hvor produktet er registreret på.

Step 3: Scan produkt

Når du har fundet den indkøbsordre, der skal modtages, scanner du et produkt. Når et produkt scannes, finder PeakWMS oplysningerne om produktet frem:

  • Produktbillede
  • Varenummer
  • Mængde til modtagelse
  • Antal modtaget

Når PeakWMS har fundet produktet frem, skal du angive mængden, der er modtaget. PeakWMS foreslår dig det antal, der er noteret i indkøbsordren.

Du kan sagtens angive et lavere eller højere tal end det PeakWMS foreslår dig. Du justere antallet, der modtages ved hjælp af plus og minus knapperne.

Step 4: Er varen ikke allerede på lager, find da plads på lageret

Når du har angivet antallet til modtagelse, vil PeakWMS vise dig, om produktet allerede er på lager. Er produktet på lager, vil PeakWMS vise dig, hvorhenne på lageret produktet er placeret. Om du ønsker at placere produktet på denne plads er helt op til dig.

Er produktet ikke på lager, skal du selv finde en plads til det.

Updated on marts 8, 2023

Related Articles