Lagervarehændelser

Under Produkter > Lagervarerhændelser, finder du en komplet liste over alle registreringer, der er lavet på dine lagervarer i PeakWMS.

Lagervarehændelser er din go to dialog, hvis du skal se, hvilke hændelser, der er foretaget på dine varer. Du kan søge efter et bestemt varenummer, du kan søge på hændelser på et specifikt lager, eller du kan hente en rapport over alle lagervarehændelser med en specifik justeringsårsag, indenfor en bestemt tidsramme.

Lagervarehændelserne registreres med en justeringsårsag. Nogle lagervarehændelser har en fast justeringsårsag.

Det gælder f.eks.

Salg gennem webshoppen = Solgt

Salg gennem POS = dørsalg

Varemodtagelse af produkter = Varemodtagelse

Vareflyt = Flytning

Nulpluk = Pluk ikke muligt

Det vil altså sige, at har du f.eks. varemodtaget en række produkter, vil alle linjer med disse lagervarehændelser være registreret som Varemodtagelse.

Lagerjusteringer i Tag fra lager

Alle justeringer lavet i arbejdsdialogen Tag fra lager registreres med specifikke justeringsårsager, så justeringerne stemmer ift. udregningen af lagerværdi.

Lagerjusteringer i Beholdning

Lager du selv justeringer i dine lagervarer gennem f.eks. Beholdning, skal du selv angive en justeringsårsag, for at sikre, at lagervarehændelserne oprettes med korrekt årsag, og du får en retvisende lagerværdi.

Har du fundet en eller flere lagervarer på dit lager, der ikke er i den stand du havde forventet, kan du markere dem med justeringsårsagen Ødelagt. Tager du en vare fra til billeder, kan du markere den som marketing osv.

Lagervarehændelser danner grundlag for lagerværdi udregning

Dialogen lagervarehændelser danner grundlaget for den lagerværdiudregning, der kan laves i PeakWMS. Alle ændringer, der foretages i din lagerbeholdning, hvad end der er tale om et salg, en ødelagt vare, marketing, en flytning fra et lager til et andet eller andet, der trækkes fra dit lager, så vil hændelsen blive registreret med en linje i dialogen Lagervarehændelser.

Af den grund er det vigtigt, at du gennem bl.a. opret og justér mængde i Arbejdsdialog > Beholdning, registrerer dine lagerjusteringer med den korrekte årsag. Hvis ikke du gør det, vil justeringen ikke blive registreret korrekt, og du risikerer, at der kommer et svind i din lagerværdi, der ikke er retvisende.

Når du foretager ændringer i Beholdning, skal du angive justeringsårsagen her:

Justeringsårsagen er som standard sat til Optælling, men kan ændres, hvis der er behov for det.

OBS! For justeringsårsagen optælling, skal du være opmærksom på, at nedjusteringer i mængden anses som svind i lagerværdirapporten.

Justeringsårsager

Du kan se følgende justeringsårsager gennem Produkter > Lagervarehændelser. Disse justeringsårsager er de samme, som dem du kan notere, når du laver lagerjusteringer i Beholdning.

  • Optælling
  • Ødelagt
  • Dørsalg
  • Fundet
  • Varemodtagelse
  • Svind
  • Marketing
  • Foto
  • Fortrudt pluk
  • QA OK
  • Flytning
  • Returneret
  • Retur til leverandør
  • Pluk ikke muligt
  • Solgt

De forskellige justeringsårsager er til for, at du kan lave justeringer i dit lager, der er så retvisende som muligt.

Fordi Lagervarehændelserne har en direkte indvirkning på den lagerværdirapport, som du kan trække gennem PeakWMS, er det nødvendigt, at du har så gode muligheder som muligt til at specificere, hvorfor der er foretaget justeringer i lageret.

Alt efter hvilken justeringsårsag der vælges, blive lagerværdien justeret på forskellige måder.

F.eks.

Laver du varemodtagelse, tilføjes værdi til dit lager.

Foretages der salg, trækkes der i lagerværdien.

Ved svind trækkes der i lagerværdien.

Returnerede varer tilføjes til lagerværdien, medmindre, der er tale om en reklamation pga. en ødelagt vare.

Du kan læse mere om udregningerne i lagerværdirapporten her:

Updated on marts 6, 2023

Related Articles