Opret eller justér mængde bruges til at oprette nye lagervarer, justere mængde på eksisterende, eller for at få overblik over lagervarer.
Under Opret eller justér beholdning kan du også flytte din eksisterende beholdning, hvis du f.eks. har mange produkter liggende på den samme lokation. Her søger du på produktet eller en lokation, modsat Flyt Lagervarer, hvor du udelukkende søger efter lokationen.

Step 1: Søg efter produkt eller lokation
Når du vil oprette eller justere lagerbeholdning, skal du søge produktet, som du ønsker at oprette eller justere beholdning på, frem i Beholdning. Det kan du gøre på forskellige måder.
Du kan gøre følgende:
- Scanne produktet
- Indtaste varenummer
- Indtaste EAN
- Scanne reol, lastbærer eller lokation

Når du søger f.eks. på varenummer eller EAN, så finder PeakWMS frem til alle de resultater, der stemmer med det indtastede. Det vil sige, at har du et produkt med mange varianter, og har du kun indtastet første del af varenummeret, så vil PeakWMS finde alle varianter på produktet.
Her vælger du produktet du oprette eller justere.

Step 2: Vælg handling
I bunden af dialogen kan du beslutte dig for, hvilken handling du ønsker at foretage.
- Opret Beholdning
- Ændre Beholdning
- Ændre Stamdata

Opretter eller justerer du mængde, skal du indstille mængden, så den stemmer. Det gør du enten ved at klikke på antallet eller ved at klikke på plus og minus knapperne.

Når du opretter eller justerer mængde, skal du vælge en justeringsårsag. Som standard er justeringsårsagen sat til fundet, men kan som sagt ændres til en af de andre justeringsårsager.

