1. Home
  2. Ordrer
  3. Ordrer: Send hvad der er på lager

Ordrer: Send hvad der er på lager

Med PeakWMS har du mulighed for at splitte dine ordrer op, så du kan sende, hvad der er på lager, og resten senere.

Delvis frigivelse af ordre

PeakWMS sætter en ordre på hold, hvis ikke alle varer, der er bestilt på ordren er tilgængelige til pluk. Det kan f.eks. være pga. forudbestillingsvarer, en lageroptælling eller pga. en defekt vare.

Hvis du alligevel vil sende ordren delvist afsted, så har du mulighed for at frigive den del af ordren, der er på lager.

Du frigiver dele af ordren ved at klikke på “Frigiv ordre” inde på ordreoverblikket:

Når du klikker her, viser PeakWMS en liste over de varer, der er bestilt på ordren, hvor du kan se, hvilke, der er på lager, og hvilke, der ikke er på lager.

Linjer markeret med “Ikke nok lagervarer” er ikke på lager i tilstrækkelig mængde, til at kunne sende den samlede bestilte mængde afsted.

Ønsker du at overstyre PeakWMS’ beslutning om at sætte ordren på hold, klikker du på “Send hvad der er på lager”.

PeakWMS frigiver herefter varerne, der er tilgængelige på lager til pluk.

Updated on april 22, 2024

Related Articles