I PeakWMS har du mulighed for at filme videoer, når en ordre pakkes.
Funktionen koster et ekstra gebyr pr. ordre, der pakkes, grundet omkostningerne til lagring af videoer.
Funktionen slåes til under Indstillinger > Konfiguration > Ordrehåndtering.
Det er valgfrit, om du ønsker, at funktionen skal være slået til eller ej. Funktionen er som standard slået fra.
Konfiguration
Du slår funktionen til under Indstillinger > Konfiguration > Ordrehåndtering.
Når du slår funktionen til, vil du blive informeret om, at brug af funktionen koster ekstra, og du skal herefter bekræfte, at du ønsker at slå funktionen til.
Når funktionen er slået til, skal du angive, hvor mange sekunder du ønsker, at videoerne maks skal være. Her er som standard sat et maks på 60 sekunder. Videoerne kan ikke være længere end 60 sekunder.
OBS! For at kunne benytte funktionen er det nødvendigt, at du har et kamera sluttet til din PC, som du kan bruge til at filme pakkeprocessen.
Sådan fungerer det
Når funktionen er slået til, vil du nederst til venstre i pakkeskærmen få vist, det billedet, som bliver filmet.
Billedet nedenfor er for at illustrere, hvor video vil være synlig. Vises det som nedenfor mangler du et aktivt kamera.
Er der ikke noget aktivt kamera vil der selvfølgelig ikke blive optaget en video.
Du vil også kunne se på browserfanen, om der optages.
Der filmes i al den tid, som brugeren pakker. Dog maks 60 sekunder eller det antal sekunder du selv har opsat.
Se video og send til kunden
Når ordren er pakket færdig, vil videoen blive gemt på ordren. Du kan derfor tilgå ordren, hvor du vil få vist følgende ikon, hvor en video er tilgængelig.
Du har mulighed for at sende videoen til din kunde. Dette gør du ved at klikke på ikonet. Her vil du få vist en pop up, hvor du kan gennemse videoen, og vælge at sende den til kunden pr. mail. Mailen der bruges er den mail, som kunden selv har indtastet på sin ordre. Mailen kan ændres i pop up’en.
Vil du sende mailen til kunden klikker du på ”Send email”.
Emailskabelon
Der sendes en standard email, som er opsat af Peak Systems. Du har som altid mulighed for selv at opsætte en anden emailskabelon under Indstillinger > Konfiguration > Emailskabeloner. Emailskabelonen til denne funktion ligger nederst og hedder ”Packing video”.