Der er muligt at få PeakWMS til automatisk at opbygge plukkevognen til pluk, så man ikke skal scanne kasser på plukkevognen inden opstart.
Under Indstillinger > Pluk > Opsætning, kan du angive, hvilken af følgende to plukkevognsopsætninger du vil anvende:
- Scan plukkekasser
- Autoopbyg
Funktionen er som standard sat til “Scan plukkekasser”, da det er denne, der er anvendt indtil nu.
Ønsker du at benytte “Autoopbyg”, skal du aktivt ændre indstillingen under Indstillinger > Pluk > Opsætning.
Med autoopbyg fortæller PeakWMS dig, hvilke lastbærertyper du skal bruge, og hvor mange du skal bruge af hver type. PeakWMS viser dig også, hvordan lastbærerne skal placeres på plukkevognen.
Opbygningen vises i steppet “Initialiser plukketur”, hvor du normalt vil tildele ordrer til de enkelte lastbærere.
Du placerer lastbærerne på vognen, så det stemmer med opbygningen som PeakWMS har lavet.
Når du plukker første vare til hver ordre, beder PeakWMS dig om at scanne en tom lastbærer, som ordren kan tildeles til.
OBS! Scanner du en lastbærer, som der allerede er registreret en ordre i, viser PeakWMS dig en fejl.
Når en ordre er blevet tildelt til en lastbærer, beder PeakWMS dig om at lægge øvrige varer, er plukkes til ordren i den pågældende lastbærer.
Funktionen kan både bruges med alm. fysiske lastbærere og virtuelle lastbærere (plukkevogn med lokationer).