Her finder du en forklaring på, hvad plukketyper, plukkeordrer og plukkeordrelinjer er, og hvilken betydning de har i PeakWMS.
Plukketype
Du kan sælge produkter på din webshop, der ikke egner sig til at blive plukket på en plukkevogn. Derfor har du i PeakWMS muligheden for at indstille en plukketype på dine produkter.
Forhandler du nogle få produkter, der falder uden for i forhold til dine øvrige produkter, f.eks. fordi de er store og uhandy for en plukker at have med, kan du indstille produktet i PeakWMS til en anden plukketype.
Du kan indstille dine produkter til at have følgende plukketype:
- Plukkevogn (vi anbefaler denne som standard)
- Manuel
- Pluk for sig
- Pluk og pak for sig
Vi anbefaler som udgangspunkt, at du anskaffer en plukkevogn og plukkekasser, til at plukke dine ordrer i. Det effektiviserer processen, da du kan plukke flere ordrer på en gang.
Har du produkter, der ikke egner sig til at plukkes på en plukkevogn, f.eks. fordi de er for store, kan du indstille dem til en af de andre typer.
Er produktet stort, men kan sagtens plukkes og pakkes med øvrige ting i ordren bør du indstille produktet som manuel. Her vil hele ordren blive plukket og pakket samlet. Det er blot nødvendigt, at en plukker kun tager én ordre ad gangen.
Forhandler du ting, der er så store, at de skal have deres egen fragtlabel og sendes for sig, kan du indstille dem til Pluk for sig eller Pluk og pak for sig i PeakWMS.
Forskellen på de to er, at pluk og pak for sig-produkter ikke skal omkring et pakkebord. Her anbefaler vi, at I har en håndholdt labelprinter, der kan tages med rundt, når de store ting plukkes, da PeakWMS vil printe en label så snart varen er blevet plukket.
Hverken pluk for sig eller pluk og pak for sig-produkter kræver plukkekasser i plukkeprocessen. Her bruger man blot stregkoden på produktet til verificering.
Du kan se plukketypen under produkter:

Du ændrer også plukketypen under Produkter, ved at klikke på tre-prik-menuen ud for det enkelte produkt, eller ved at foretage en bulkaction, ved at markere flere produkter og klikke på den øverste tre-prik-menu.

Har dine produkter alle samme plukketype, kan du sætte en standard plukketype pr. lager under Lageropsætningen i Indstillinger.

Plukkeordrer
Der oprettes plukkeordrer på alle de ordrer, der bliver hentet i PeakWMS. En plukkeordre er en betegnelse for det, der ligger på en ordre, der skal plukkes på lageret. Altså er det en samlet liste over de varer, der skal plukkes fra lageret.
Hvor mange plukkeordrer pr. udgående ordre?
PeakWMS opretter minimum én plukkeordre på alle ordrer, der hentes i PeakWMS. Antallet af plukkeordrer, der oprettes, afhænger af, hvilke produkter, der er bestilt.

Er der bestilt et eller flere produkter på en ordre, der er markeret i PeakWMS som pluk for sig eller pluk og pak for sig, vil PeakWMS oprette en plukkeordre for hvert af produkterne med den plukketype, samt en plukkeordre for de resterende produkter bestilt i ordren.
Er en ordre blevet parkeret pga. manglende lagervarer, vil PeakWMS også oprette en ny plukkeordre på varen/varerne, der ikke var på lager, når der igen oprettes beholdning på dem. Her vil der figurere mere end én plukkeordre, fordi varerne ikke er plukket fra lageret på samme plukketur.
Du kan derfor sagtens opleve, at der er mere end en enkelt plukkeordre på en ordre.
Hvad hører til plukkeordren?
Der er flere ting på en ordre, der lægger sig op af plukkeordren. Derfor vil du kunne finde flere oplysninger om dine ordrer under plukkeordren i PeakWMS.
Labels og dokumenter
Blandt andet vil du i PeakWMS kunne se, at der oprettes labels og dokumenter på de enkelte plukkeordrer i stedet for på den udgående ordre. Det skyldes, at du kan have flere plukkeordrer og dermed flere pakker på samme ordre.

Track & Trace
Fordi forsendelseslabels lægger sig til plukkeordren vil track & trace også gøre det. Du kan sagtens have flere plukkeordrer og dermed flere pakker på den samme ordre. Det afhænger blandt andet af plukketypen på produkterne. Derfor er det nødvendigt, at du kan se track & trace på alle dine forsendelser, også selvom de linker til den samme ordre.
Du kan følge track & trace live under den enkelte ordre gennem PeakWMS. Du behøver altså ikke længere at tjekke via speditørens egne kanaler. PeakWMS modtager opdateringer direkte fra speditøren, når der foretages scan og andet på trackingnummeret.
Plukkeordrelinjer
Plukkeordrelinjer er en betegnelse for de lagervarer, der skal plukkes på en plukkeordre. Du kan sagtens oprette en plukkeordre uden linjer, men du kan ikke oprette plukkeordrelinjer uden en plukkeordre.
Plukkeordrelinjerne er altså afhængige af at have en plukkeordre, som de linker til. En Plukkeordrelinje skal også have en Ordrelinje den kan linke til.

Når alle plukkeordrelinjer på en plukkevogn er blevet plukket vil plukkeordren ændre status fra oprettet til plukket. Plukkeordren ændrer status igen, når alle plukkeordrelinjer på plukkeordren er blevet pakket.
Viser det sig, at en plukkeordrelinje ikke kunne plukkes pga. f.eks. manglende lagervarer, vil plukkeordren stå i status Delvis plukket, og vil kunne parkeres i pakkeprocessen.