Kundeportal
Denne gang er der lavet en stor opdatering af retur/kundeportalen, som jeres kunder kan bruge til at hente returlabels, og registrere deres returvarer.
For kundeportalen er det bl.a. blevet muligt at opsætte egne returårsager, som du og dine under kan bruge, når en ordre sendes retur.
Drop ship ordrer via kundeportal
For kunderne, er det nu blevet muligt at returnere en drop ship ordre via kundeportalen, så kunden kan returnere en drop ship vare til jeres lager. Det har ikke tidligere været muligt, da ordren ikke er håndteret gennem PeakWMS.
Hent GLS QR kode
Det er nu muligt at vælge, om man vil hente en GLS retur label eller en QR kode, der kan bruges som label, gennem returportalen.
Kommentar på returordre
Det er muligt for dine kunder at indtaste en kommentar på returordren. Kommentaren vises i en pop up, når returordren scannes i returprocessen.
Opsætning af returportal i PeakWMS
Efter opdateringen af returportalen er blevet implementeret, er det blevet muligt at slå til og fra, om man vil bruge returportalen.
Har du tidligere brugt eller opsat returportalen, så er dine indstillinger blevet overført til opdateringen.
Har du ikke tidligere brugt returportalen, er det nødvendigt, at du sætter den op gennem Indstillinger > Avanceret > Retur/Kundeportal.
Her er det muligt at markere, hvorvidt du vil bruge kundeporten eller ej, du kan angive navn på kundeportal, baggrundsfarve i kundeportalen og hvilket logo, der skal bruges. Derudover kan du også opsætte forskellige returårsager.
Vil du angive en specifik baggrundsfarve i kundeportalen, kan du klikke på ikonet yderst til venstre på linjen. Her får du mulighed for at vælge en farve. Du kan også indtaste en HEX-kode.
Opsæt egne returårsager
Sæt returårsager op, som dine kunder kan bruge. Du opsætter returårsager under Indstillinger > Avanceret > Retur/Kundeportal.
Du kan opsætte returårsager som dine kunder kan bruge, når de registrerer en returpakke i Returportalen. Returårsagerne vil være synlige for kunderne.
Du kan også opsætte interne returårsager. Disse returårsager kan kun ses af dig og dine brugere i Peak. Kunderne har altså ikke mulighed for at bruge disse, når de opretter retur. De kan udelukkende bruges af jer.
Returårsag: Ombytning af produkt
Det er muligt at opsætte en returårsag, der giver dine kunder mulighed for at anmode om en anden variant af samme produkt. Det gør du under Indstillinger > Avanceret > Retur/Refundering.
Du kan også markere under Indstillinger > Avanceret > Retur/Kundeportal, om du ønsker at tillade dine kunder at ombytte til anden variant, der ikke er på lager.
Kunden vil kunne se, om ombytningsproduktet er på lager eller ej.
Sender en kunde en vare retur til ombytning, vil der blive markeret på ordren, at der er tale om et produkt, der skal ombyttes.
Når den oprindelige vare på ordren tages retur, vil der blive oprettet en ny plukkeordre på ombytningsvaren. Er produktet, der skal ombyttes ikke blevet refunderet, vil plukkeordren ikke blive frigivet til pluk.
Kunden vil få vist de tilgængelige varianter, når returordren oprettes gennem Returportalen.
OBS! Der refunderes ikke penge, hvis der er tale om en vare til ombytning. Er der tale om en ordre, hvor en linje skal ombyttes og resten skal refunderes, så vil der blive refunderet for returneringerne, men ikke for ombytningen.
Ved ombytninger, anvendes den oprindelige fragtmetode til afsendelse af ombytningsvaren.
Godkend retur – Vælg speditørprodukt
Hvis du sætter PeakWMS op til, at returlabels, der hentes gennem returportalen, skal godkendes, vil du ved godkendelse af label, få vist en pop up, hvor du kan vælge, hvilket speditørprodukt der skal oprettes en returlabel til.
Funktionen virker kun, hvis du har sat PeakWMS op til, at returlabels skal godkendes. Du sætter PeakWMS op til godkendelse af returlabels under Indstillinger > Integrationer > Speditøropsætning. Funktionen skal slåes til for de speditører, hvor du ønsker at godkende returlabels.
Arbejdsdialog – Retur/Refundering
BBD og LOT-nummer i retur
Det er nu muligt at indtaste best before date og LOT-nummer på varer, der kommer retur. Du vil nu blive bedt om at indtaste holdbarhedsdato og LOT-nummer i Retur, hvis BBD eller LOT er sat op på produktet, der returneres.
Retur på sampak
Når du refunderer for en sampak, vises sampakkens hovedprodukt i Returskærmen, når en ordre er blevet scannet.
Når en sampak refunderes, er det nu blevet gjort muligt at vælge på underproduktniveau, om et underprodukt skal tilbage på lageret eller om det skal kasseres. Du kan derfor godt vælge at lægge to ud af tre underprodukter tilbage på lager, mens det sidste kasseres.
Ordrefrigivelse – Frigiv ordre til foretrukket lager
Det er nu muligt at sætte PeakWMS op til, at samle frigivelse af ordrer i dit standardafsendelseslager, hvis det er muligt. Hvis ikke det er muligt, tages der udgangspunkt i plukkeprioriteten, der er sat på lagrene.
Sættes under Indstillinger > Avanceret > Ordrehåndtering.
Dashboard komponenter
- Lagerført for dagen
- Lagervarehændelser for dagen
- Overblik over fuldt eller delvist modtagne indkøbsordrelinjer.
- Overblik over antal fuldt og delvist håndterede udgående ordrer. Linker til Admin > Udgående > Udgående ordrelinje, med filter til status pakket eller opdelt og opdateringstidspunkt dags dato.
- Overblik over åbne, delvist leverede udgående ordrer.
Ordrer – Ordrenummer i Opret manuel Shipping label
Det er nu muligt manuelt at tilføje et ordrenummer, når der oprettes en manuel shippinglabel. Hvis ikke du selv indtaster et ordrenummer, vil PeakWMS autogenerere et ordrenummer efter samme logik, som det tidligere er gjort.
Det er ikke muligt at linke en manuelt oprettet label til en eksisterende ordre i PeakWMS.
Indkøb – Redigering af Indkøbsordre med mange linjer
Indkøbsordrer med mange linjer har haft problemer med at åbne. Der er nu lavet en løsning, så i stedet for at danne en lang liste med alle linjer, så dannes der nu sider med 25 linjer pr. side, når en indkøbsordre redigeres. Mængden, der vises pr. side, kan justeres.
Bug fixes
- Danske Fragtmænd HubAgreement
- Danske Fragtmænd, vægt på paller
- Ikke muligt at lægge underprodukter fra sampak på lager i retur
- Single line ordrer ryger ikke automatisk på hold