Bulk pluk
Der er udviklet et nyt plukkeflow – Bulk pluk. Plukkeflowet giver dig mulighed for at plukke ens ordrer på samme plukkevogn, ligesom med enkeltstyk pluk.
Følgende krav gælder for bulk pluk:
- Antallet af ordrelinjer skal være ens
- Ordrelinjerne på ordrerne skal være helt ens; samme variant (farve og størrelse)
Hvis både enkeltstyk pluk og bulk pluk er slået til, ekskluderes enkeltstyksordrer fra bulk pluk. Er enkeltstykspluk slået fra, vil ordrerne blive inkluderes i bulk pluk.
Du slår bulk pluk til under Indstillinger > Konfiguration > Ordrehåndtering.
Under Arbejdsdialog > Pluk, vil du kunne se, hvor mange bulk pluk plukketure, der er, samt mængden af ordrer, der er tilgængelige til bulk pluk.
Når du har klikket på Bulk pluk, vælger du hvilken bulk pluk tur, du vil foretage:
Efterfølgende vælger du en plukkevogn. Til bulk pluk bruger du dine enkeltstyk plukkevogne. Disse kan nu oprettes uden at Enkeltstyk pluk er slået til. Du opretter enkeltstyk plukkevogne under Indstillinger > Lager > Plukkevogne.
Bulk pluk foregår på samme måde som enkeltstyk pluk. Mængden summeres, så du kun skal plukke hvert enkelt produkt én gang.
Derfor vil du, hvis du har tre ordrer, blive bedt om at plukke alle tre ordrer på én gang. I plukkehistorikken vil du kunne s, at der plukkes til mere end én ordre.
Når du skal pakke dine bulk ordrer, skal du scanne den plukkevogn du har plukket i. Plukkevognen vil være angivet med ”Bulk” i kolonnen ”Ordrenummer”.
I Pakkeskærmen vil du kunne se, at du er i gang med at pakke bulk ordrer. Du vil få vist én ordre af gangen. Du foretager pak som normalt, og registrere varerne ved at scanne stregkode, eller ved at klikke på linjen.
OBS! Klikker du på ordrelinjen vil du kunne bekræfte en vare som pakket, og du vil kunne registrere, at en lagervare ikke er tilgængelig. Vær opmærksom på, at hvis du registrerer en lagervare som ”ikke tilgængelig”, så registreres varen som ikke tilgængelig på alle ordrer, der endnu ikke er pakket i din bulk plukkevogn. Alle ordrerne vil derfor blive sendt til pluk igen, hvis varen er på lager. Er varen ikke på lager, vil alle ordrerne sættes på hold.
Det er muligt at dele en ordre med flere linjer, ligesom ved normalt pakkeflow.
Retur på afhentning
Det er nu muligt at oprette returordrer gennem Returportalen på afhentningsordrer. Det vil sige, at dine kunder nu har mulighed for at registrere deres varer til retur gennem returportalen, hvis de har afhentet deres pakke på dit lager eller i din butik.
Hvis du IKKE har indstillet et returspeditørprodukt på din afhentningsspeditør, så vil dine kunder ikke kunne hente en returlabel til deres returpakke i returportalen. De vil udelukkende kunne registrere varer til retur.
Opsætter du et returspeditørprodukt til dine afhentningsspeditører, vil dine kunder kunne hente returlabels med denne speditør. Du opsætter returspeditørprodukt under Indstillinger > Integrationer > Speditøropsætning.
Logo på webshopintegration
Du kan nu indsætte logo pr. webshopintegration. Logoet der indsættes på webshopintegrationen, vil blive brugt til labels og dokumenter, der oprettes på ordrer fra den pågældende integration.
Deaktiver lager
Det er nu muligt at markere et lager som ”ikke aktivt”. Markeres et lager som ”ikke aktivt” vil det ikke blive vist i arbejdsdialogerne.
Shopify – Ordrenummer på gavekort
Ordrenummeret sendes nu med i beskeden til Shopify, når der oprettes et gavekort for en ordre i retur.
Bug fixes
- Indkøbsbehov – Hvis flere potentielle leverandører, skal valg af leverandør foretages manuelt. Feltet vil som udgangspunkt være tomt.
- Refundering af linjer med ombytning – Flere ordrelinjer med samme varenummer.
- Send igen – Nulstiller nu foretrukket plukkelager (Shopify).
- Genopfyldning under pluk opdaterer ikke genopfyldningsopgaver.
- Ordre på hold – Forudbestilt – PeakWMS giver ikke ordrerne korrekt på hold årsag.
- Retur på ordrer med dropship.