Release note 2.55

Labeldesigner 

Med i den nye release er en stor ændring af vores proces for print af EAN-labels og lokationslabels. Den proces, der er blevet brugt indtil nu, vil IKKE længere være tilgængelig med denne release. 

Se videoen i linket herunder for gennemgang af processen. 

Processen for print af lokationslabels, reollabels og EAN-labels er lavet om, så du nu selv kan bestemme, hvordan dine labels til de forskellige processer skal se ud.  

For at bruge processerne, er det nødvendigt, at du opretter en labelskabelon under Indstillinger > Konfiguration > Labelskabeloner. 

Har du ikke oprettet skabeloner for de forskellige typer labels, vil det ikke være muligt at lave labels til produkter, lokationer og reoler. Sørg derfor for at oprette skabelonerne, når funktionen bliver tilgængelig torsdag d. 8/6, hvis du ønsker at kunne bruge funktionerne. 

Du opretter en skabelon ved at klikke på typen af label du vil oprette, og vælger ”Ny skabelon”. 

Herefter åbner PeakWMS en pop up, hvor kan du opbygge din label med de informationer du har brug for. 

Filer 

Pop up’en åbner på siden Filer, hvor du indtaster Navn og beskrivelse på din labelskabelone. Det er også her du gemmer din skabelon, når du har tilføjet de forskellige informationer, du ønsker på den.  

Det er kun et krav, at du angiver et navn for skabelonen, men hvis du påtænker at oprette flere forskellige skabeloner for samme type label, anbefaler vi, at du angiver en beskrivelse af skabelonens indhold. 

HUSK også at gemme din labelskabelon under fanen ”Filer”. Hvis ikke du gemmer den, men bare lukker opsætningen ned, vil din skabelon ikke blive gemt. ”Gem” knappen bliver tilgængelig, så snart du har indtastet navn. 

Vis 

Under ”Vis”, kan du angive, hvordan labelskabelonen skal vises i pop up’en. Du bestemmer altså selv, hvor meget den skal være zoomet, om der skal vises gitter eller ej, og hvor stor gitterstørrelsen og forhåndsvisningen skal være på skabelonen.  

Label 

Under fanen ”Label” kan du ændre størrelse på den label du vil udskrive, du kan angive skrifttype, placering og størrelse, linjehøjde og teksttransformation, og du kan bestemme marginer på din label. 

Tilføj 

Under ”Tilføj” kan du tilføje de felter, du vil have på din label. 

Du tilføjer et felt ved at klikke på + ikonet ud for det pågældende felt.  

Når du tilføjer f.eks. ”Varenummer”, så tilføjet en boks i skabelonen. I pop up’en vil du, når feltet er tilføjet, få vist feltindstillinger for det tilføjede data, yderst til venstre.  

OBS! Data, der kan angives under feltindstillinger varierer, alt efter hvilket felt, der indsættes. 

I felter som varenummer, EAN, er det ikke nødvendigt at angive yderligere data som indholdet. Her vil PeakWMS sørge for, at korrekt varenummer EAN osv. bliver indsat, når label printes. 

Du kan sætte felterne præcist som du vil, og du kan tilføje alle de felter du vil. 

Du ændrer størrelsen på et felt ved at trække i ikonet i nederste højre hjørne: 

Du godkender et felt ved at klikke på ✔️ øverst til højre: 

Du kan flytte på et felt ved at klikke på midten af det og trække det rundt.

Ønsker du at slette et felt, kan du enten klikke på skraldespandsikonet, der sidder nederst til venstre for feltet, når du klikker på det: 

Eller du kan klikke på ”Slet felt” nederst til venstre under feltindstillinger: 

Når du har gemt din labelskabelon, vil du kunne se alle tilgængelige skabeloner under Labelskabeloner i indstillinger. Du kan frit vælge mellem, hvilken af dine produktlabelskabeloner du vil anvende, når du skal printe f.eks. EAN labels. 

Testprint en labelskabelon 

Når din labelskabelon er oprettet, kan du testprinte den. Det gør du ved at klikke på play-knappen ud for skabelonen: 

Her angiver du, hvilket produkt eller hvilken lokation/reol du vil printe label for, samt hvilken printer du vil printe bruge til printet: 

Rediger eller slet en labelskabelon 

Du kan som beskrevet oprette alle de labelskabeloner du har lyst til. Du kan altid redigere eller slette en labelskabelon. Det gør du ved hjælp af følgende knapper: 

Rediger

Slet:  

Brugeradgang til specifikke lagre 

Du kan nu sætte en begrænsning pr. bruger på, hvilke lagre brugeren har adgang til. 

Du sætter begrænsningen under Indstillinger > Brugerstyring > Brugere. 

Her klikker du på tre-prik-menuen ud for en bruger, og vælger ”Redigér”. 

Når du redigerer brugeren, finder du nederst et felt, hvor du kan angive, hvilke lagre, brugeren har adgang til. Du kan sagtens angive flere lagre pr. bruger. 

Brugeren vil kun kunne tilgå de lagre, der er tildelt adgang til. Det vil sige, at alle andre lagre ikke er synlige, når der vælges lager i arbejdsdialogerne. 

Efterlades feltet tomt, har brugeren adgang til alle lagre.

Vis mængde på lager i varemodtagelse 

Det er nu muligt at se mængderne, der er tilgængelige på hvert enkelt lager, når der varemodtages. 

Lagrene vil være vist nederst i dialogen, når du skal scanne dine nyligt modtagne varer i en lastbærer, inden indlagring.  

Det vil være muligt at se, hvilke mængder, der ligger på plukkelokationer, og hvilke der ligger på genopfyldning. 

Funktionaliteten er kun tilgængelig, hvis du bruger Indlagring og varemodtagelse som opdelte processer. 

Genopfyldning under pluk 

Funktionen ”Genopfyldning under pluk” kan nu slåes fra. Du slår funktionen fra under Indstillinger > Konfiguration > Ordrehåndtering. 

Når funktionen er slået fra vil ingen brugere blive bedt om at foretage genopfyldning af varer i forbindelse med pluk, hvis varen plukkes i 0. Er funktionen slået fra, er det nødvendigt at bruge arbejdsdialogen Genopfyldning, for at genopfylde. 

Varemodtagelse: Lastbærer med tildelt ordre

Scannes en lastbærer i varemodtagelsen, der indeholder lagervarer, der er plukket, eller er lastbæreren tildelt en ordre, vil det ikke være muligt at bruge lastbæreren til varemodtagelse. PeakWMS vil vise en fejl, at lastbæreren er i brug.  

Auto unassign enkeltstyksplukkevogn 

Enkeltstyksplukkevogne kører nu efter samme schedular som almindelige plukkevogne. Hvis vognen ikke er registreret i brug i mere end én time, vil vognen blive nulstillet. 

Bug fixes 

  • Tolddokumenter bruger nettovægt i stedet for vægt(g). 
  • Afhentning klar mail sendes ikke, hvis ingen mailskabelon er sat. 
  • Manuel oprettelse af Post Nord returlabel fejler på manglende firmanavn. 
  • Advarsel, ”nye labels printes, kassér gamle labels” efter split ordre i pak vises ikke. 
Updated on juli 16, 2024

Related Articles