Scan ved afhentning

I PeakWMS har du mulighed for at slå et afhentningsflow til, der sikrer, at PeakWMS ikke hæver penge for ordre, før ordren er afhentet af kunden.

Funktionen kan slåes til og fra, under Indstillinger > Konfiguration > Ordrehåndtering.

Funktionen er som udgangspunkt slået til. Hvis IKKE du ønsker at bruge flowet, skal du derfor aktivt slå funktionen fra.

For at bruge afhentningsflowet, skal brugeren tilgå Arbejdsdialog > Afhentning.

Her får brugeren vist to flows for afhentning. Begge flows skal gennemføres, for at der sendes besked til kunden, og for at betaling for ordren hæves.

Flow 1: Klar til afhentning

I dialogen indtaster eller scanner brugeren ordrenummeret, der skal markeres som “Klar til afhentning”. Når ordren scannes her, sendes en mail til kunden om, at ordren er pakket og klar til afhentning. HUSK at opsætte en mailskabelon i PeakWMS, hvis ikke du ønsker at bruge standardmailen.

Det er ikke muligt at bruge din mailskabelon fra din webshop med dette flow.

Når ordren er scannet, vises det i bunden af skærmen, at afhentningsmail er sendt til kunden.

Flow 2: Afhentning

Når ordren skal afhentes, skal brugeren sørge for at tilgå det flow, der hedder “Afhentning”. Her scannes ordren igen, når ordren skal afleveres.

Når ordren scannes her, sendes der besked til shoppen om, at ordren er afleveret, og at betaling for ordren kan trækkes. Går betalingen igennem, vises dette i bunden af skærmen med en grøn bjælke.

Er det ikke muligt at hæve betalingen, vises en rød bjælke med en fejl i bunden af skærmen. Hvis der vises en fejl, anbefaler vi dig at tjekke, om kunden betalingsinformationer er korrekte og om der potentielt kan være problemer hos din betalingsudbyder.

“Bekræft ordre”

Du har mulighed for at slå til, at brugeren skal bekræfte ordren, der scannes til afhentning. Når denne funktion er slået til, vil brugeren få vist en pop up med informationer om kunden; kundenavn og ordrelinjer, som skal bekræftes, for at kunne markere ordren til afhentning eller som afhentet.

Forkert ordrenummer

Scannes et forkert ordrenummer, viser PeakWMS en fejl, der forklarer, at der ikke findes nogle færdige ordrenummer til afhentning.

Overblik over ordrer

Når en ordre scannes klar til afhentning i arbejdsdialogen, gemmes et time stamp på plukkeordre.

Dette time stamp finder du på selve plukkeordre i ordreoverblikket:

Og du finder det under Admin > Udgående > Plukkeordre. Hvis ikke kolonnen er synlig, kan den tilføjes under tabelindstillingerne i dialogen.

Hvis du ønsker at se en oversigt over, hvilke ordrer, der er scannet “Klar til afhentning”, der endnu ikke er afhentet, kan du lave en søgning på følgende komponenter i Admin > Udgående > Plukkeordrer.

  • Plukkegruppenavn = *plukkegruppens navn* (hvis du har flere plukkegrupper til afhentning, kan du lave en søgning på dele af navnet, som grupperne har til fælles f.eks. *Afhentning*)
  • Status != Leveret

Updated on april 19, 2024

Related Articles