Shopify – Lagerjusteringer

Har du en Shopify-shop, skal du være opmærksom på, at det kun er ved visse hændelser, at PeakWMS sender et opdateret lagertal til webshoppen.

Når PeakWMS opdaterer et lagertal, sendes der en StockAdjust besked fra PeakWMS til webshoppen. StockAdjust beskeden sørger for at informere Shopify om det korrekte lagertal på de enkelte produkter.

Om der sendes en StockAdjust besked eller ej til shoppen, afhænger af situationen.

Hvor sender PeakWMS lagerjusteringer?

PeakWMS sender lagerjusteringer til Shopify, når der foretages ændringer i lagerbeholdningen gennem PeakWMS. En ændring dækker over justeringer lavet i lagerbeholdningen gennem PeakWMS, uafhængigt af de salg, der er foretaget på webshoppen.

En lagerjustering kan f.eks. være en ændring i lagerbeholdningen gennem arbejdsdialogen Beholdning. Det kan også være et nulpluk i plukkeprocessen, op- eller nedjustering af en mængde ved lagerstatus, eller op- eller nedjustering ved kontroloptælling under pluk. Altså, når lagertallet ændres, fra det formodede, direkte i PeakWMS.

I disse situationer sørger PeakWMS for at sende en StockAdjust besked med opdateret lagertal afsted til Shopify, så du er sikker på, at dine lagertal stemmer.

Hvornår sender PeakWMS ikke lagerjusteringer?

Der er også situationer, hvor PeakWMS ikke sender en StockAdjust besked til din shop. Her er der tale om de situationer, hvor din shop selv sørger for at lave op- og nedjusteringer i lagertallet.

Inaktivt produkt

Har du produkter liggende på din webshop, der er markeret som kladde eller som er blevet arkiveret, skal du være opmærksom på, at PeakWMS ikke sender lagerjusteringer på produktet. PeakWMS modtager heller ikke opdateringer på produktet fra din webshop.

Du kan derfor godt have produkter med lagervarer i PeakWMS, der er markeret som inaktive og uden lagerbeholdning i din webshop. Her er det nødvendigt, at du opdaterer produktet til aktivt, for at PeakWMS igen sender lagerjusteringer til shoppen.

Ved salg

Når der lægges en ordre på din webshop, så sørger din webshop selv for at nedjustere mængden til salg på shoppen, når salget er gennemført. Har du tidligere lavet lagerjusteringer på produktet i PeakWMS, enten i form af en optælling eller da de oprettede lagervaren, så har PeakWMS sendt et opdateret lagertal til shoppen her.

Når en kunde tilføjer en vare til sin kurv på din webshop, så sørger din webshop selv for at justere i mængden til salg. Når kunden har gennemført handlen og betalingen er gået igennem, registreres ordren i PeakWMS, og PeakWMS justerer lagerbeholdningen tilgængelig til salg i PeakWMS, så den matcher mængden til salg i webshoppen.

Ordre annulleret

Når en ordre annulleret, sørger shoppen også selv for at opdatere lagertallene i shoppen. Her foretages der en opjustering af lagertallet for varer til salg på shoppen. Der opjusteres ikke nødvendigvis varer til salg i PeakWMS. Her har det betydning, hvor langt i processen ordren er kommet i PeakWMS.

Når en ordre annulleres, får PeakWMS besked fra shoppen om, at en ordre er annulleret. Her markerer PeakWMS ordren som annulleret i brugerfalden. Er der ikke foretaget pluk på en annulleret ordre endnu, slettes plukkeordren, og PeakWMS opjusterer selv mængden der er tilgængelig.

Er der foretaget pluk på ordren, opjusterer shoppen fortsat lagertallet med en for den annullerede ordrelinje. Varen gøres også tilgængelig til salg i PeakWMS, men varen skal aktivt flyttes ud af lastbæreren i PeakWMS og tilbage på lager.

Du kan læse mere om annullerede ordrer her:

Er der tale om en af disse situationer, så sender PeakWMS ikke en StockAdjust besked til webshoppen, da der blot er tale om et salg eller annullering, hvor shoppen selv skal sørge for at op- og nedjustere.

Updated on november 14, 2022

Related Articles