QR-koden genereres for hver enkelt bruger, og kan scannes ved login, så brugeren undgår at indtaste brugeroplysninger hver gang, der skal logges ind.
QR-koden er tiltænkt som en hurtigere måde at logge på PeakWMS.
Opret labelskabelon
For at oprette en QR-kode til en bruger, er det nødvendigt at oprette en labelskabelon til login token. Det gøres under Indstillinger > Skabeloner > Labelskabelon.
Når du har oprettet en labelskabelon for login token, vil denne automatisk blive valgt, når du opretter en QR-kode til login og vil printe den.
Generer QR-kode
Selve QR-koden genereres under Indstillinger > Brugerstyring > Brugere, ved at klikke på tre prik menuen for den pågældende bruger.
Her vælger du “Vis login token”.
Når du klikker på “Vis login token”, åbner PeakWMS en pop up, hvor du kan vælge, hvilken printer du vil printe din login token på. Har du kun én labelprinter, vil denne blive valgt automatisk.
Har du oprettet mere end én login token label-skabelon, vil du kunne vælge mellem dem i feltet “Labelskabelon”.
OBS! Det er ikke muligt at genere QR-kode for admin-brugere.