INDHOLDSFORTEGNELSE
I PeakWMS finder du funktionalitet til pakning af store ordrer. Funktionen kaldes "Ordrelevering", og giver dig mulighed for at plukke og pakke flere dele af en stor ordre, og samle dem på paller til forsendelse, når alle dele af ordren er plukket. Der hentes ikke labels til ordren, før plukkeordrerne er scannet igennem Værktøjer > Ordreforsendelse.
I guiden her, finder du en gennemgang af, hvordan du opsætter dine fragtmetoder til at benytte "Ordrelevering" som label hentning-metode, samt hvordan du scanner dine ordrer igennem værktøjet "Ordreforsendelse".
Opsætning
Fragt/Pak: Pak uden label, ordrelevering
Du har mulighed for at opsætte dine fragtmetoder til ordreforsendelse. Du finder indstillingen "Label hentning" under Indstillinger > Integrationer > Fragt, når du redigerer en fragtmetode, og folder fragtmetoden ud. I feltet "Label hentning" har du mulighed for at vælge "Ordre levering".
Vælger du "Ordre levering" hentes der ikke labels i de automatiske flows, hvor der normalt hentes labels (pluk og pak). Det vil sige, at det kun er muligt at hente labels i:
- Ordreoverblikket
- Værktøjer > "Ordreforsendelse"
Når en ordre med en fragtmetode med "Ordre levering", scannes i pak, så printes der kun følgeseddel til plukkeordren. Pak af ordren foregår som normal pak. Når ordren afsluttes, sættes plukkeordren i status "Pakket". Der sendes ikke PickOrderPacked på plukkeordren i pakkeprocessen.
"Ordre levering" er udviklet med henblik på afsendelse af store ordrer. Vi anbefaler derfor, at du kun angiver fragtmetoder til "Ordre levering", der udelukkende bruges til afsendelse af store ordrer.

Ordreforsendelse: Konfiguration af forsendelsesdokumenter
Under Indstillinger > Ordreforsendelser, finder du konfigurationsmuligheder for funktionen "Ordreforsendelse" i PeakWMS.
I "Ordreforsendelse" finder du følgende konfigurationsmuligheder:
- Print shippinglabel under ordreforsendelse - Hvis slået fra, kan man kun printe shippinglabels manuelt i ordreoverblikket
- Brug afsenderadresse på tolddokument, hvis importøradresse ikke er tilgængelig - Leveringsadressen bruges ved generering af tolddokumenter, hvis ikke importøradresse er tilgængelig
Ingen af indstillingerne er nødvendige, for at "Ordreforsendelse" fungerer. Indstillinger er blot ekstrafunktioner i "Ordreforsendelse".

Værktøj
Forsendelse: Forsendelse af flere plukkeordrer fra samme ordre
I Værktøjer > Ordreforsendelse scanner brugeren ordrenummer fra følgeseddel eller pakkesekvenslabel.
Når ordrenummeret er registreret, viser PeakWMS en liste over de plukkede plukkeordrer der er registreret på det pågældende ordrenummer. I listen vælger brugeren én eller flere plukkeordrer, der skal hentes labels til.



Efter valg af plukkeordrer angiver brugeren, hvor mange labels, der skal bruges til forsendelsen. Når antal labels er angivet, opretter PeakWMS en samlet forsendelse med det angivede antal labels. Forsendelsen oprettes under "Forsendelse", og de tildelte plukkeordrer linkes til forsendelses. Labels linkes også under forsendelsen. PickOrderPacked sendes i denne proces.
Forsendelsen vil også kunne ses på de enkelte ordrer. Labels gemmes på forsendelsen.

Trin-for-trin "Ordreforsendelse"
- Brugeren åbner Ordreforsendelses-værktøjet
- Brugeren scanner ordrenummeret fra følgeseddel eller plukkesekvenslabel
- PeaKWMS viser en liste over tilgængelige plukkeordrer tilknyttet ordren, som er plukkede
- Brugeren vælger én eller flere plukkeordrer, evt. via “Vælg alle”-funktion.
- Brugeren angiver antal labels, som ved B2B pak med shipping dimensions.
- Systemet opretter en samlet forsendelse med de valgte plukkeordrer.
- Labels genereres og placeres på den samlede forsendelse.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen