Gennem Produkter > Produkter er det muligt at foretage bulk actions på produkterne, for at ændre informationer på flere produkter på samme tid.
Tilgå Produkter
Når du skal foretage ændringer af dine produkter, skal du selvfølgelig tilgå dialogen Produkter. Her finder du et overblik over alle de produkter, der er hentet fra din webshop eller oprettet direkte i PeakWMS.
Find produkt eller produkter, der skal redigeres
Når du har tilgået Produkter, kan du bruge søgefunktionen til at søge det eller de produkter frem, som du vil redigere. Du kan enten foretage en hurtigsøgning eller en avanceret søgning.
Vil du søge efter dele af et varenummer, beskrivelse el.lign. skal du tilføje * foran eller efter det du vil søge på.
Markér produkterne
Du markerer produkterne i den lille check box, yderst til venstre for de enkelte produkter.
Har du markeret mere end ét produkt, skal du klikke på øverste tre-prik-menu og vælge rediger flere.
Vælg oplysninger, der skal ændres
Når du har klikket på rediger flere, skal du vælge, hvilke felter du ønsker at ændre.
Du kan sagtens ændre mere end ét felt ad gangen. Du markerer bare de felter du ønsker at ændre, og klikker dig videre i bunden af dialogen.
Du skal være opmærksom på, at denne metode kun vil fungere, når du vil ændre flere produkter med samme oplysninger.
Indtast de ønskede ændringer
Når du har udvalgt de felter du vil ændre, klikker du på Næste i bunden af skærmen. Her får du en liste over de felter, der skal ændres.
Alle felter er tomme, da indholdet i felterne fra produkt til produkt, ikke nødvendigvis er det samme nu. Felterne er listet op under hinanden. Udfyld alle felterne for at komme videre.
Gem
Når alle felter er udfyldt med de ønskede oplysninger, klikker du på gem. Oplysningerne vil nu være overført til alle de markerede produkter.