PeakWMS henter og opdaterer dine produkter ved hjælp af en webhook. Hver gang der oprettes, opdateres eller slettes et produkt på din webshop, sendes der en webhook til PeakWMS med informationerne om produktet.
Afsendelse af webhooks foregår automatisk, men i nogle tilfælde bliver afsendelsen af webhooks og beskeder sat “på pause” for et enkelt produkt.
Når webhook er “på pause”, betyder det bl.a. at PeakWMS ikke modtager og afsender opdateringer på et produkt, og det kan betyde, at et produkt ikke hentes ind i PeakWMS.
Inaktivt produkt
Der kan være forskellige årsager til, hvorfor et produkt ikke hentes fra din webshop til PeakWMS.
Den mest almindelige forklaring er, at produktet du ønsker hentet, enten er markeret som kladde, arkiveret eller som inaktivt på din webshop. Hvis det er tilfældet, vil PeakWMS ikke forsøge at hente produktet, da produktet ikke er tilgængeligt på webshoppen.
Når produktet ændres til aktivt, sendes der en webhook til PeakWMS, der henter produktet.
Sættes et produkt omvendt fra Aktivt til Inaktivt, fjernes linket mellem PeakWMS og din webshop. Når produktet igen aktiveres, sendes igen opdateringer.
Ingen SKU
En anden årsag til, at produktet ikke er kommet over i PeakWMS er, at produktet ikke har nogen SKU i din webshop. SKU er nødvendig for, at PeakWMS kan hente produktet over, da det er SKU’en PeakWMS genkender og adskiller produkter fra hinanden.
Har produktet ikke nogen SKU, vil der opstå en alarm, når PeakWMS forsøger at hente produktet.
Alarmen vil du kunne se i trekanten med udråbstegn øverst til højre i menulinjen.
På alarmen kan du få vist produkt id og variant id, så du lettere kan finde produktet i din webshop.