I PeakWMS har du mulighed for at lave genopfyldningsopgaver mellem dine lagre.
Opgaverne til genopfyldning mellem lagre kan manuelt oprettes enten ved, at du selv finder produkterne, der skal genopfyldes, og opretter genopfyldningsopgaver på dem, eller ved hjælp af import-funktionen i genopfyldningsdialogen.
Opret manuelt
Vil du oprette opgaverne manuelt, skal du klikke på "Opret genopfyldning mellem lagre". Her viser PeakWMS en pop up, hor du skal angive følgende:
Fra lager
Til lager
Fortrukken lokationstype til at plukke genopfyldning fra
Alle tre felter er påkrævede, for at kunne oprette genopfyldningsopgaverne.
Når felterne er udfyldt, klikker du på "Tilføj produkt", for at tilføje et produkt til genopfyldning.
Når ud klikker på knappen,tilføjes en linje til pop up'en, hvor du kan angive produktet, der skal oprettes en genopfyldningsopgave på. Du angiver også mængden på linjen.
Når du har angivet mængde for linjen, kan du klikke på "Opret genopfyldning", for at oprette genopfyldningsopgaven.
OBS! Du kan oprette alle dine genopfyldningsopgaver i samme pop up. Klik på "Tilføj produkt" for at tilføje en ekstra linje.
Importér genopfyldningsopgaver
Du har også mulighed for at foretage en import af genopfyldningsopgaver. Det gør du ved hjælp af import/export funktionaliteten i pop up’en, når du vælger, hvilke lagre, der skal genopfyldes mellem.
Her vælger du en excel-fil fra din pc. Filen skal indeholde to kolonner; varenummer og mængde.
Genopfyldning efter min/max
Det er muligt at opsætte min/max genopfyldningsgrænse pr. lager for dine produkter.
Når du opsætter min/max på dine produkter for et bestemt lager, vil PeakWMS kunne beregne genopfyldingsopgaver pba. dine min/max-opsætninger.
Admin-dialogen
For at lave opsætning i admin-dialogen, skal du tilgå „Genopfyldningopsætning‟ under Genopfyldning > Genopfyldningsopsætning i menuen.
I genopfyldningsopsætningen er det muligt at importere min/max forbindelser via import/eksport-funktionen øverst til højre.
Det er også muligt at oprette en enkelt min/max forbindelse ved at klikke på „Opret‟.
Ved oprettelse, uanset, om det er via „Opret‟ eller import, er det nødvendigt at angive:
Varenummer
Min og max mængde
Lager (der genopfyldes til)
Du kan hente et importfil-eksempel her:
Opsætning kan redigeres og slettes vha. tre prik menuen på de enkelte opsætninger. Redigering af genopfyldningsopsætningen kan også ske via import.
Opret opgaver
Når opsætning af min/max er lavet, kan min/max genopfyldningsbehov oprettes via Genopfyldning > Genopfyldning ved at klikke på „Opret genopfyldning mellem lagre‟ øverst i dialogen.
I pop up’en, der åbnes, skal du angive til og fra lager som hidtil, og du kan angive, hvilken type lokation beholdningen skal tages fra.
Derudover er der kommet en knap til „Tilføj fra min/max‟.
OBS! Det er fortsat muligt at importere genopfyldningsopgaver via excel-import.
Når du klikker på „Tilføj fra min/max‟ opretter PeakWMS en liste over genopfyldningsopgaver til alle de produkter, der mangler genopfyldning pba. de min/max informationer du har angivet i opsætningen.
Du kan tilføje produkter til genopfyldning manuelt vha. knappen „Tilføj produkt‟ og du kan ændre mængden på linjerne via mængde-feltet.
Klik på „Opret genopfyldning‟ for at oprette opgaverne.
Værktøjer
Under værktøjer finder du to genopfyldningsværktøjer. Det ene "Opret genopfyldning", kan bruges til manuelt at oprette genopfyldningsopgaver mellem lagre.
Værktøjet "Genopfyldning" bruges til at gennemføre de genopfyldningopgaver, der allerede er oprettet.
Opret genopfyldning
Du kan også tilføje og rette min/max-forbindelse på produkterne via værktøjer > Opret genopfyldning.
Her søger du et produkt frem og klikker på tre prik-menuen øverst til højre.
I tre prik menuen vælger du „Tilføj eller ret min/max‟ og angiver min og max for produktet. Forbindelsen laves for det lager du er registreret i (til lager).
Du kan læse mere om funktionen "Opret genopfyldning" her:
Når genopfyldningsopgaverne er oprettet, tilgår brugeren Værktøjer > Genopfyldning.
Her vil brugeren få to typer af genopfyldning; Intern og Mellem lagre. Du kan se på hver type, hvor mange opgaver, der er tilgængelige. Her vælger du "Mellem lagre", for at gennemføre genopfyldningsopgaverne mellem lagre.
Vælg “Til” lager
Når du har valgt "Mellem lagre", så vælger du, hvilket lager du vil gennemføre genopfyldning til. Du vil få vist de lagre, hvor der er tilgængelige genopfyldningsopgaver.
Herefter vil selve flowet være som normalt ved genopfyldning internt på lageret, hvor du starter med at scanne en reol/lokation, som du vil bruge som udgangspunkt for din genopfyldning. Du kan også vælge et område i listen.
Derefter viser PeakWMS hvilket produkt du skal starte med at plukke. PeakWMS viser både produktets lokation og mængden, der skal plukkes.
Du skal bekræfte, at du plukker varerne til genopfyldning, for at komme videre. Når varen er bekræftet, sender PeakWMS dig videre til næste genopfyldningsopgave i området.
Når du har gennemført de ønskede genopfyldningsopgaver, klikker du på “Start aflevering” for at påbegynde afleveringen. Har PeakWMS vist dig en ny genopfyldningsopgave, skal du bekræfte, at du ikke har plukket den vare, der blev vist på skærmen, inden du startede aflevering.
For at aflevere en genopfyldningsopgave mellem lagre, skal brugeren scanne de plukkede varer i en lastbærer eller på en lokation. Bruger du en lastbærer, er det nødvendigt, at lastbæreren efterfølgende flyttes til destinationslageret, som varerne skal genopfyldes til. Det er ikke muligt at scanne varerne direkte ind på lageret de skal genopfyldes til i genopfyldningsværktøjet.
Ved scan til lastbærer, har du mulighed for at vælge alle ved at klikke på knappen vist nedenfor. Klik på knappen, flytter alle varer op øverst på skærmen under "Valgt beholdning til genopfyldning". Herefter kan du scanne alle de valgte varer i en lastbærer på samme tid.
Flyt beholdning
Når en lastbærer er scannet, skal den flyttes til et andet lager, gennem Værktøjer > Lastbærer > Flyt lastbærer, hvorefter brugeren kan indlagre varerne gennem Værktøjer > Indlagring.