Under Indstillinger > Genopfyldning, kan du oprette genopfyldningskonfigurationer til din genopfyldning i PeakWMS.
I opsætningen finder du knappen "Opret standard genopfyldningskonfigurationer". Klikker du på knappen, oprettes 3 standard konfigurationer for genopfyldning, der afspejler de forskellige genopfyldningsregler i PeakWMS.
- Default = Genopfyldning efter ordrebehov
- Default min/max = Genopfyldning efter min/max grænse opsat på produkt
- Default - production = Genopfyldning efter produktionsbehov
Du kan slette de konfigurationer, der ikke er relevante for dig og dit lager. Du kan også rette i default konfigurationerne, hvis der er behov for det.
OBS! Standardreglerne dækker over de enkelte lagre. Det vil sige, at når du klikker på "Opret standard genopfyldningskonfiguration", så oprettes der et sæt standardkonfigurationer pr. lager.
Opret genopfyldningskonfiguration
Når du opretter genopfyldningskonfigurationer i PeakWMS, skal du angive kriterier og regler for din konfiguration. Ikke alle felterne er påkrævede. Påkrævede felter er angivet med * i brugerfladen. Dette afspejles også nedenfor.
Klik på "Opret", for at oprette genopfyldningskonfiguration.
Navn*
Du skal angive et navn for din genopfyldningskonfiguration. Giv konfigurationen et navn, der giver mening.
Lager*
Angiv, hvilket lager genopfyldningskonfigurationen skal oprettes på. Har du flere lagre, der skal foretages genopfylding på, skal du oprettes en genopfyldningskonfiguration pr. lager.
Du kan kopiere en genopfyldningskonfiguration, når den er oprettet. Du kopierer en genopfyldningskonfiguration i overblikket over konfigurationer.
Er aktiv
Angiv, om genopfyldningskonfigurationen er aktiv eller ej. Er konfigurationen ikke aktiv, vil der ikke blive oprettet genopfyldningsopaver ud fra konfigurationen.
Split efter afhentningstidspunkt
Angiv, om genopfyldningsordrerne skal splittes på afhentningstidspunkt. Afhentningstidspunktet sættes på fragtopsætningen. Indstillingen bestemmer, om genopfyldningsopgaverne skal sorteres på afhentningstidspunkt, så du kan prioritere de opgaver, der låser op for ordrer, der skal først afsted.
Opret transportordrer til gaffeltruck
Du kan angive, om du vil have PeakWMS til at oprette transportordrer til gaffeltruck, når der oprettes genopfyldningsopgaver på baggrund af konfigurationen.
Transportordrer-flowet bruges ved flytning af hele paller på lageret. Bruger du ikke flowet til palletransport, skal du IKKE slå funktionen til på konfigurationen.
From Area og To Area
Med fra og til-område, kan du bestemme, hvilke områder på lageret, som genopfyldningsopgaverne skal oprettes fra og til. På denne måde vil du kunne styre, hvilke områder dine genopfyldninger skal tages fra, og hvor de skal genopfylde til.
OBS! Felterne er først tilgængelige, når der er valgt et lager for konfigurationen.
Efterspørgselstype*
Med efterspørgselstype, kan du vælge, om genopfyldningsopgaverne skal oprettes på baggrund af ordrebehov, min/max grænse, faste plukkelokationer eller produktion.
Vælg beholdning fra*
Du ka vælge, hvilken lokationstype beholdningen skal plukkes fra til geopfyldningsopgaverne. Genopfyldningsopgaverne oprettes på den lokationstype der er valgt. Er der ingen varer tilgængelige på valgte type, oprettes ingen genopfyldningsopgave.
Vælger du enten "Først pluk, så genopfyldning" eller " Først genopfyldning, så pluk", så tjekker PeakWMS både plukke og genopfyldningslokationer til oprettelse af opgaverne. Lokationstypen prioriteres ud fra angivelsen "først..., så...".
Ordrefrigivelsesregel
Til slut kan du angive, om genopfyldningskonfigurationen skal linke til en specifik ordrefrigivelsesregel. Denne funktion kræver, at du benytter konfigurerbar ordrefrigivelse.
Klik på "Opret"
Når du har angivet kriterierne for konfigurationen, skal du klikke på "Opret". Når du har klikket på "Opret", vil PeakWMS sende dig tilbage til overblikket over dine genopfyldningskonfigurationer.
Når en genopfyldningskonfiguration er oprettet, vil PeakWMS begynde at oprette genopfyldningsopgaver på baggrund af den oprettede konfiguration.
OBS! Ønsker du at lave genopfyldning mellem lagre, kan du følge denne guide:
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen