For at PeakWMS kan få adgang til din DanDomain webshop, skal du oprette en API adgang til PeakWMS. API adgangen giver PeakWMS adgang til at læse og opdatere oplysninger på dine ordrer og produkter. Det er nødvendigt, for at du kan oprette beholdning på dine produkter og håndtere dine ordrer gennem PeakWMS.
Step 1: Tilgå integrationer
For at oprette en API adgang, skal du tilgå Indstillinger > Integrationer.
Step 2: Klik på Tilføj ny bruger
Når du har tilgået integrationer, skal du sørge for, at du står på API, og derefter vælge Tilføj ny bruger i toppen af dialogen.
Step 3: Navngiv brugeren
Både Navn og Notat skal være: PeakWMS. På den måde kan du holde styr på, hvilke brugere, der bruges til hvad.
Step 4: Vælg de rettigheder som PeakWMS skal have
For at PeakWMS skal kunne hente informationer omhandlende dine ordrer og produkter, skal vi have adgang til at læse og opdatere. Du skal derfor give PeakWMS de rettigheder, der er markeret med røde cirkler på billedet nedenfor.
Step 5: Klik på Gem
Når du har angivet navn, notat og rettigheder, klikker du på Gem øverst i dialogen.
Når du har gemt oplysningerne til API adgangen, vil DanDomain oprette en API-nøgle, som du kan bruge i PeakWMS.
Husk at kopiere API-nøglen. DanDomain viser dig kun API-nøglen én gang. Hvis ikke du kopierer nøglen, skal du oprette en nu.
Vigtigt! Kopier og gem API-nøglen (DanDomain viser kun API-nøglen en enkelt gang, hvorefter den skjules af sikkerhedsmæssige årsager. Så husk at kopiere og gemme den inden du refresher siden eller hopper videre).
API-nøglen indsætter du i webshopintegrationen i PeakWMS. Du kan læse mere om opsætning af webshopintegrationen her: