Du har mulighed for at plukke med plukkevogn i PeakWMS. Brug af plukkevogn, giver dig mulighed for at plukke flere ordrer ad gangen.
For at kunne plukke med plukkevogn, er det nødvendigt, at du opretter plukkevogne i PeakWMS.
Du kan oprette plukkevogne med eller uden plukkekasser.
Vil du oprette en plukkevogn uden plukkekasser, kan du læse mere om det her:
Tilgå Indstillinger > Lager > Plukkevogne
Når du klikker dig ind på Plukkevogne, får du vist en dialog, hvor du kan oprette almindelige plukkevogne og enkeltstyksvogne.
Klik på Opret
Klik på “Opret” øverst, for at oprette en plukkevogn til pluk af almindelige ordrer.
OBS! Enkeltstyksvogne bruges til enkeltstykspluk, og kan f.eks. være en indkøbskurv. Oprettelse af en enkeltstyksplukkevogn kræver bare et navn til plukkevognen.
Udfyld oplysninger om plukkevogn
PeakWMS skal bruge nogle informationer om den plukkevogn du opretter. Du skal indtaste dimensioner, lager og navn.
Dimensioner indtastes i cm.
Tilføj antal hylder
Herefter indsætter du det antal hylder du har på din plukkevogn.
Angiv, om du vil bruge plukkekasser
Du angiver, om du vil bruge plukkekasser på vognen. Vil du ikke bruge plukkekasser på vognen, oprettes der faste virtuelle plukkekasser til vognen.
Tilføj hyldehøjde og sekvens
Har hylderne på din plukkevogn forskellige højder, skal du indtaste hyldehøjden for hver enkelt hylde.
Er der lige langt imellem hylderne kan du lade felterne være tomme. PeakWMS vil så angive samme mellemrum mellem alle hylder.
Derudover skal du angive sekvens. Sekvensen bestemmer, hvilken hylde, lastbærere skal tildeles til først. Undlader du at give sekvens, tildeles pladser tilfældigt.
Klik på Opret Plukkevogn
Når du er færdig med din plukkevogn, klikker du på “Opret plukkevogn” i bunden af skærmen.
Plukkevognen kan herefter bruges i pluk og indlagring.