Release note 2.44

Indkøbsbehov 

I Indkøbssystemet er der kommet en ny funktion. Funktionen giver dig mulighed for at udregne dit indkøbsbehov, baseret på min/max beholdningsgrænse, antal bestilt af kunder eller baseret på prognose. 

Når du har valgt, hvilke parametre du vil basere dine indkøbsbehov på kan du vælge, om du vil udregne indkøbsbehov ud fra en enkelt leverandør eller et enkelt lager, eller om du vil lave den baseret på alle leverandører, hvor der er behov for indkøb på tværs af lagre. 

Når du har valgt parametre, leverandør og lager, klikker du på Udregn behov for at komme videre. Når du klikker her, udregner PeakWMS dit indkøbsbehov ud fra de parametre du selv har sat. 

Dit indkøbsbehov kan sagtens bestå af varer fra forskellige leverandører, hvis ikke du specifikt har valgt en leverandør. Når behovet er udregnet, kan du ændre leverandør, kostpris, rabat og mængder. 

Yderst til højre kan du se, om der er noget du skal være opmærksom på på de enkelte linjer. Det kan f.eks. være Kostpris mangler. 

Bruger du forpakningsniveauer, kan du klikke på tandhjulet øverst til højre og klikke på hæv til nærmeste kolli. Her hæver PeakWMS mængden, så den stemmer overens med de forpakningsenheder du har oprettet for dine enkelte produkter. 

Når du er klar til at gå videre til ordreoverblikket. Her danner PeakWMS en liste med de indkøbsordrer, der oprettes på baggrund af behovsudregningen. 

Her kan du også se, om dit behov når dit min. indkøbsbeløb hos leverandøren, gratis fragt over osv. Disse kan sættes pr. leverandør under Indkøb > Leverandør. 

I denne dialog kan du også vælge, om du vil sende indkøbsordren til dig selv eller til leverandøren. Har du indtastet leverandørens email under Indkøb > Leverandør, kan du klikke på tandhjulet og vælge leverandørens email.  

Sender du indkøbsordren som mail til leverandøren, vil der blive tilføjet en CSV-fil til mailen med ordrelinjer osv. Du kan selv opsætte din emailskabelon for Oprettelse af indkøbsordre gennem Indstillinger > Avanceret > Emailskabeloner. 

Lader du email-feltet være tomt, vil indkøbsordrerne ikke blive sendt, men de vil blive oprettet i indkøbsordredialogen. For at komme videre, klikker du på Videre til afsendelse. 

Her kan du vælge, om du vil sende indkøbsordrerne pr. mail eller ej. Du finder også et link til emailskabelonen for denne dialog.  

For at oprette indkøbsordrerne, klikker du på Opret indkøbsordrer. Når du klikker her, vil du få vist en liste over de indkøbsordrer, der er oprettet i PeakWMS. Indkøbsordrerne vil også ligge i indkøbsordredialogen. 

Der er oprettet to dashboardkomponenter, der kan hjælpe dig med at holde styr på, hvilke leverandører, der har indkøbsbehov, samt hvilke produkter, der har indkøbsbehov. 

Rabat på indkøbsordrelinje 

Det er nu muligt at sætte rabat på indkøbsordrelinjer både i kr. og procent. Du kan nemt ændre mellem kr. og procent, ved at klikke på kolonnen. Tallet, der står i feltet omregnes fra % til kr. og omvendt, hvis feltets type ændres. Skriver du 20 kr. i kostpris og en rabat på 5 kr. så vil feltet ændres til 25%, hvis du ændrer feltets type til %. 

Du ændrer type på feltet ved at klikke på overskriften. 

Nulpluk 

Under Indstillinger > Avanceret > Ordrehåndtering, er det nu muligt at sætte en begrænsning på, hvornår der må nulplukkes. Der er sat en standard på 3. Det vil sige, at det ikke længere er muligt at nulplukke en vare, hvis der ifølge PeakWMS ligger mere end 3 stk. på lageret af varen. 

Når brugeren har bedt om at foretage et nulpluk, skal brugeren bekræfte nulplukket som normalt. Er der tale om et produkt, hvor der er flere på lager end nulplukgrænsen tillader, vil brugeren få vist en advarsel, der fortæller, at nulpluk ikke er tilladt. 

For at komme videre, kan plukkeren klikke på menuen øverst til højre og vælge Skip Pluk > videre til næste linje. Plukkeren vil blive ledt tilbage til det ønskede nulpluk sidst på plukketuren. 

Antallet for nulpluk kan justeres gennem Indstillinger > Avanceret > Ordrehåndtering. Sætter du grænsen til 0 tillades nulpluk ikke. 

Lokationstype – Lagertal sendes ikke til shoppen 

Det er nu muligt at markere, om en ikke administreret lagerplads skal sende lagertal til webshoppen eller ej. Når funktionen sættes, vil PeakWMS ikke sende lagertal til shoppen, for de enkelte lagervarer, der ligger på lokationen. 

Funktionen kan bl.a. bruges til lokationer, der benyttes ifm. Lagerflyt, hvis det ikke ønskes, at lagertallene her skal indgå i antal til salg på shoppen. 

Vareejer – Webshopintegration og speditøropsætning 

Har du flere webshops i PeakWMS, der har forskellige speditøraftaler, men som bruger de samme host id’er, så er det nu muligt for dig at tilføje en vareejer til dine webshops.  

Du opretter en vareejer under Indstillinger > Avanceret > Vareejer. 

Det eneste, der skal bruges, er et navn på vareejeren. Har webshops forskellige navne, kan du navngive vareejeren efter webshoppen. 

Når du har oprettet dine vareejere, skal du tilføje dem til dine webshopintegrationer. Her mapper du dem i feltet Vareejer. Feltet er kun synligt, hvis der er oprettet vareejere under Indstillinger > Avanceret > Vareejer.  

Når du har linket vareejeren til webshoppen, vil vareejeren automatisk være linket til de speditører, som er linket til webshoppen.  

Har du Afhentning for dine forskellige webshops, skal du oprette en Afhentning pr. webshop under Speditøropsætning, og linke speditøren til vareejeren. 

Informer når kostpris ændres – Valuta 

Det er nu muligt at sætte en valuta på din webshopintegration. Når du indstiller en valuta på en webshopintegration, så sørger PeakWMS for at omregne den gennemsnitlige kostpris for dine produkter til den valgte valuta, når kostprisen sendes til shoppen. Du angiver en valuta under Indstillinger > Integrationer > Webshopintegration.  

Her angiver du den valuta, som du ønsker at kostpriserne skal omregnes til, når de sendes til den pågældende webshop. 

Har du f.eks. en dansk hovedshop og en tysk, svensk og norsk undershop, så kan du nu angive en valuta på integrationerne, og slå ”Informér når kostpris ændres” til på integrationen.  

Du slå beskeden til, ved at klikke på treprik menuen øverst til højre under Webshopintegration, og vælge Afsendelse af data.  

Her slår du beskeden med teksten ”Informér, når gennemsnitlig kostpris for et produkt ændres” til. 

Når denne er slået til, og der er angivet en valuta, vil PeakWMS omregne kostprisen til valutaen, der er angivet, inden det sendes til shoppen. 

Fejl i PeakWMS 

Hvis der er tale om en fejl, der kommer fra noget andet end PeakWMS, vil det nu være muligt at se, hvilken integration fejlen kommer fra. 

F.eks. vil der ved fejl ved hent af labels blive vist om fejlen kommer fra Speditøren eller fra PeakWMS. 

Eks. på fejl, der kan forekomme:  

Gammel fejlmeddelelse: Login failed 

Ny fejlmeddelelse: GLS à Login failed  

Ticketsystem – Vælg kategori for ticket 

Det er nu muligt at sætte en kategori for en ticket. Altså om din ticket omhandler pluk, pak, varemodtagelse, indkøb, produkter, integration eller andet.

Updated on juli 16, 2024

Related Articles