I alle admin-dialoger i PeakWMS har du mulighed for at skræddersy, hvilke informationer der vises.
Alle indstillingerne, der foretages i tabelindstillinger, er individuelle, og træder kun i kraft på den bruger de er indstillet på. Du kan med andre ordfå vist nøjagtigt de informationer du har behov for, mens dine kolleger kan få vist nogle andre.
OBS! Der er opsat en standard for alle dialoger, med de mest almindelige informationer.
Hvordan tilføjer og fjerner jeg kolonner?
Du kan til enhver tid tilføje, fjerne eller lave om i rækkefølgen af de kolonner, der vises i dialogerne.
Hvis du vil foretage ændringer i de viste kolonner i en dialog, skal du klikke på tandhjulet øverst til højre i dialogen.
Tandhjulet åbner en pop up med to lister over informationer, der kan vises i din dialog.
Til venstre vises kolonnerne, der allerede er synlige i dialogen, og til højre vises kolonnerne, der er skjulte, men som kan tilføjes.
Søg efter kolonne
Antallet af mulige informationer varierer, alt efter hvilken dialog du befinder dig i. Antallet afhænger af, hvor mange relationer dataen i dialogen har. Befinder du dig i ordredialogen vil der f.eks. være links til integrationer og adresser.
Du kan bruge søgefeltet øverst, til at søge efter kolonner i listen.
Du tilføjer en kolonne ved at klikke på den, og du kan justere placeringen ved at klikke på pilene ud for hver enkelt kolonne eller ved drag and drop.
Kolonnen øverst vises yderst til venstre, og kolonnen nederst vises yderst til højre.
Højreklikker du på en kolonne kan du vælge, om du vil sende dej til top eller bund.