Konfigurerbare justeringsårsager
OBS! Dele af denne funktion kræver handling, for at fungere. Se under “Send igen”.
Det bliver nu muligt at opsætte egne justeringsårsager i PeakWMS. Konfigurerbare justeringsårsager, skal gøre din lagerværdi rapport mere overskuelig.
Justeringsårsagerne skal linkes til en række faste justeringstyper i PeakWMS. Justeringsårsagerne vil blive synlige under justeringstyperne i lagerværdirapporten, så du får et bedre indblik i, hvilke justeringer, der har påvirket din lagerværdi, og med hvilken værdi de enkelte justeringsårsager har påvirket din lagerværdi.
Justeringstyperne, der mappes til er faste. Disse kan ikke ændres, og der kan ikke tilføjes nye.

Du skal selv sørge for at opsætte nye justeringsårsager i PeakWMS. Ønsker du ikke at opsætte nye justeringsårsager, så laves en migration, hvor PeakWMS’ nuværende justeringsårsager overføres til det nye setup. Dette gøres automatisk for alle. Her vil alle justeringsårsager være tilgængelige i de flows, hvor det er muligt selv at angive en justeringsårsag. F.eks. under Beholdning.
Det betyder, at du kan køre videre som du hidtil har gjort, hvis ikke du ønsker at lave ændringer til de justeringsårsager, der er oprettet.
Du opsætter justeringsårsager under Indstillinger > Stamdata > Justeringsårsager.

Du klikker på “Opret” for at oprette en justeringsårsag.

Når du opretter justeringsårsager, skal du angive et navn. Justeringsårsagen skal linkes til en justeringstype, og du kan angive, om justeringsårsagen er standard og om den må anvendes i Send igen.
En standard justeringsårsag bruges som standard for den justeringstype, den er mappet til. Det betyder, at er der tale om f.eks. svind, så bruges standardårsagen på justeringer, hvor der er svind, i alle flows, hvor det ikke er muligt selv at vælge en årsag.

Send igen
Det er muligt at angive, om en justeringsårsag skal kunne bruges til Send igen. Når en justeringsårsag markeres som tilgængelig for “Send igen”, så vil den kunne vælges, når der klikkes “Send igen” på en ordre.
OBS! Justeringsårsager til Send igen SKAL opsættes, når releasen kommer på, ellers vil det ikke være muligt at lave send igen. Det vil være muligt at angive nuværende justeringsårsager som tilgængelige ved Send igen. Dette skal blot gøres inden det er muligt at lave send igen på en ordre, efter ny release. Det er kun egne opsatte justeringsårsager til “Send igen”, der er tilgængelige for “Send igen”.
Lagerværdirapporten
Med konfigurerbare justeringsårsager kommer også en opdatering til lagerværdirapporten.
Justeringstyperne vil fortsat være synlige i lagerværdirapporten som de er nu, men med release 3.16, bliver det muligt at folde de enkelte justeringstyper ud.
Justeringstyperne ligger under “Transaktioner i perioden”. Ved at klikke på pilen til venstre for hver enkelt justeringstype, vil du kunne se, hvilke justeringsårsager, der er brugt i perioden, og hvor stort et beløb de udgør i lagerværdirapporten.

Varemodtagelse med automatisk valg af indkøbsordre
Med release 3.16 tilføjes et nyt varemodtagelsesflow til PeakWMS. Varemodtagelsesflowet giver mulighed for at skippe steppet, hvor der vælges, hvilken indkøbsordre der varemodtages på.
Varemodtagelses-flowet skal aktivt slåes til under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring.

Når du påbegynder varemodtagelse, scanner du blot produktet, der skal modtages.

PeakWMS viser den fulde mængde, der skal modtages på tværs af åbne indkøbsordrer, samt mængden, der allerede er modtaget på åbne indkøbsordrer.

Produktet vil altid blive vist med 0 i bunden, så brugeren tvinges til at scanne eller angive mængden, der modtages.
OBS! For at kunne scanne, skal du huske at slå funktionen for “Scan til optælling i varemodtagelse” til under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring.

Efterfølgende scanner du varerne på en lokation eller i en lastbærer, som du normalt vil gøre i varemodtagelsen. Varerne kan indlagres som normalt efterfølgende.

Der modtages på tværs af indkøbsordrer. PeakWMS vil altid modtage på ældste indkøbsordre først.
Modtager du mere end der er bestilt på ældste indkøbsordre, modtages det resterende på næste indkøbsordre.
Setting: Mix lot på lokationer
Der laves en setting under indstillinger, der bestemmer, om der må mixes lot på en lokation. Denne setting er default false, så du skal aktivt slå funktionen til, for at det vil være muligt at mixe lot på en lokation.

Afhentning: Lokationsstyring
Med i release 3.16 kommer muligheden for lokationsstyring ved afhentninger.
Lokationsstyring ved afhentning kræver, at du også benytter PeakWMS afhentningsflow, hvor ordrer scannes klar til afhentning, og scannes ud, når kunden har hentet sin ordre.
Funktionen slåes til under Indstillinger > Ordre > Ordrestyring.

Når du bruger afhentning med lokationsstyring, tildeles alle ordrer, der skal afhentes et afhentningsnummer. Dette nummer skal bruges til at scanne ordren klar til afhentning og som afhentet. Nummeret tildeles til ordren, når den plukkes.

Afhentningsnummeret skal tilføjes til jeres emailskabelon for “Ordre klar til afhentning”. Tagget markeret på billedet, skal tilføjes til emailskabelonen, for at afhentningsnummeret tilføjes til emailen, som kunden modtager.

Afhentningsnummer tilføjes automatisk til den afhentningslabel, der printes via PeakWMS, når ordren pakkes.

Når du scanner ordren klar til afhentning, skal du bruge afhentningsnummeret, der ligger på ordren. Du kan scanne afhentningslabel for at registrere ordren.

Når du vil du som et step i “Klar til afhentning”-processen blive bedt om at finde en lokation, som ordren skal ligge på.

Du scanner en reol på lageret og vælger en lokation i reolen, som ordren skal ligge på.
OBS! Du kan bruge rack tools i processen, så du kan lave lokationer i dine afhentningsreoler.

Kunden oplyser afhentningsnummer ved afhentning, som indtastes i flowet.

PeakWMS viser, hvor ordren er placeret på jeres afhentningsreoler. Du klikker på “Bekræft afhentning” for at registrere ordren som afhentet.

Shopify: meta felt “ignore_financial_state”
Det er nu muligt at sætte et meta felt på ordrehovedet på Shopify-ordrer, der ignorerer financial state på ordren.
Feltet “ignore_financial_state” gør det muligt at bestemme, om en ordre skal frigives, selvom den ikke er betalt. Det kan f.eks. bruges, hvis man har kunder, der betaler på faktura eller med bankoverførsel. Her vil en ordre normalt blive registreret i PeakWMS som “Venter på betaling”, og vil ikke blive frigivet.
Hvis meta feltet “ignore_financial_state” er sat til true, så vil PeakWMS ignorere den financial state, der er på ordren, og frigive den.
Hvis meta falt “ignore_financial_state” er sat til false, så vil PeakWMS ikke ignorere financial state.
Produktion: Udfør produktion af samme produkt efter hinanden
PeakWMS vil nu, når muligt, samle produktionsordrer af samme varenummer efter hinanden, så I slipper for at lægge varenummeret tilbage på hylden mellem produktioner.
Produktionerne foretages fortsat for sig, så varerne, der produceres lægges på lager, efter endt produktion. Du undgår blot steppet, hvor varenummeret, der produceres fra skal lægges på lager.
Dette step flyttes til efter sidste produktionsordre på produktet er gennemført.
Indkøbsordre: Review af indkøbsordre
Review af indkøbsordre er blevet udvidet til ikke kun at inkludere indkøbsordrer i status “Kladde”.
Det er nu muligt også at lave review af indkøbsordrer i status “Klar til modtagelse” og “Bestilt fra leverandør”.

Øvrige opdateringer
Pluk: “Scan lastbærer” inputfelt fjernes ved opbygning af plukkevogn uden plukkekasser, da plukkekasser/lokationer allerede er tildelt til vognen. Scan af plukkekasser/lokationer, er derfor ikke nødvendigt.
Fragt: Total_price afrundes nu i told til 2 decimaler, så fragtfirmaet ikke risikerer at modtage et tal med 8 decimaler, som de ikke kan håndtere.
Bugs
Returportal: Mulighed for at søge ordre frem via returportalen, der ikke har en fragtmetode. Ordrer, der mangler fragtmetode har ikke været mulige at søge frem i returportalen. Dette er nu muligt, så kunden kan se informationer om sin ordre.
Shopify: Håndtering af moms, hvis taxes_included på ordren er false.
Shopify: Host mapping af felter virker ikke på shopifyOrder.metafields, når en boolean værdi er false.
Varemodtagelse: Fejl ved lukning af indkøbsordre, når der er tilføjet ny linje grundet manglende kostpris. Nu bruges kostpris fra forpakningsniveau. Hvis ikke denne findes, bruges kostprisen fra produktet. Hvis kostprisen er 0 vises en fejl.
Lastbærer: Muligt at bruge en lastbærer af typen Pak til Pluk. Dette lukkes der nu for, så lastbærertyper af typen Pak ikke kan bruges til pluk. Der vil vises en fejl ved scan af en lastbærertype, der ikke kan bruges til Pluk.
Returportal: Returgebyr vises for kunden i returportalen, selvom returhandling uden returgebyr vælges.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen