Indstillinger: Justeringsårsager

Ændret den Fri, 14 Mar kl. 3:15 PM

                                                       


Det er muligt at opsætte egne justeringsårsager i PeakWMS. Konfigurerbare justeringsårsager, skal gøre din lagerværdi rapport mere overskuelig.

Justeringsårsagerne skal linkes til en række faste justeringstyper i PeakWMS.

Justeringsårsagerne vil være synlige under justeringstyperne i lagerværdirapporten, så du får et bedre indblik i, hvilke justeringer, der har påvirket din lagerværdi, og med hvilken værdi de enkelte justeringsårsager har påvirket din lagerværdi.

Justeringstyperne, der mappes til er faste. Disse kan ikke ændres, og der kan ikke tilføjes nye.

Opsætning

Du opsætter justeringsårsager under Indstillinger > Stamdata > Justeringsårsager.

Du klikker på “Opret” for at oprette en justeringsårsag.

Når du opretter justeringsårsager, skal du angive et navn, justeringsårsagen skal linkes til en justeringstype, og du kan angive, om justeringsårsagen er standard og om den skal anvendes i Send igen.

Navn

Du skal angive et navn for dine enkelte justeringsårsager, når de oprettes.

Du bestemmer selv, hvad de enkelte justeringsårsager skal hedde. Vi anbefaler dog, at du sørger for at give justeringsårsagerne et navn, som giver mening, så dine medarbejdere nemt kan overskue, hvilken de skal bruge, når de laver lagerjusteringer gennem f.eks. “Beholdning”.

Navnet vises under justeringstypen i lagerværdirapporten, så også her skal navnet på justeringsårsagen give mening.

Justeringstype

PeakWMS indeholder 7 justeringstyper, som dine justeringsårsager kan linkes til.

  • Optælling
  • Varemodtagelse
  • Svind
  • Marketing
  • Flytning
  • Returneret
  • Salg

Justeringstyperne er faste og kan ikke ændres. Det er heller ikke muligt at oprette nye justeringstyper.

Justeringstyperne anvendes ifm. udregning af lagerværdi. Her lægges alle lagerjusteringer under den justeringstype, som de enkelte justeringsårsager linker til.

Standard justeringsårsag

Hvis en justeringsårsag markeres som standard, betyder det, at det er denne justeringsårsag, der benyttes i værktøjer og dialoger, hvor der laves justeringer af denne type, hvor det ikke er muligt aktivt at vælge en justeringsårsag.

Det betyder f.eks. at laves der et nulpluk, så er det standard justeringsårsagen for “Svind”, der angives på nulplukket.

Det er kun muligt at have én justeringsårsag som standard pr. justeringstype.

Det er muligt at ændre standarden ved at redigere en justeringsårsag.

Tilgængelig i “Send igen”

Det er muligt at angive, om en justeringsårsag skal være tilgængelig til “Send igen”.

Når en justeringsårsag markeres som tilgængelig for “Send igen”, så vil den kunne vælges, når der klikkes “Send igen” på en ordre.

Her vil brugeren kunne være mellem alle de justeringsårsager, der har markeringen “Send igen”.

Der er ikke et krav for, hvilken justeringstype en “Send igen” årsag skal have. Det er derfor op til dig selv at vurdere, hvilken justeringstype dine enkelte justeringsårsager til “Send igen” skal linkes til.

Hav dig in mente, at mange årsager til “send igen” vil være at betragte som et svind, hvis der er tale om f.eks. en forsvundet pakke eller en defekt vare.

OBS! Justeringsårsager til Send igen SKAL opsættes., for at “send igen”-funktionen er tilgængelig.

Det er muligt at angive nuværende justeringsårsager som tilgængelige ved “Send igen”. Det er kun justeringsårsager markeret til “Send igen”, der er tilgængelige i værktøjet.

Lagerværdirapporten

Justeringer lavet på de enkelte justeringsårsager er tilgængelige under justeringstyperne i lagerværdirapporten.

Justeringstyperne ligger under “Transaktioner i perioden” i lagerværdirapporten.

Ved at klikke på pilen til venstre for hver enkelt justeringstype, vil du kunne se, hvilke justeringsårsager, der er brugt i perioden, og hvor stort et beløb de udgør i lagerværdirapporten for den valgte periode.

Beholdningshændelser

Under “Beholdningshændelser” findes der nu to nye kolonner, som du kan tilføje til din dialog.

  • Justeringstype
  • Justeringsårsag

Disse kan du med fordel tilføje til dit overblik under Tabelindstillinger, for at se, hvilken årsag, der er brugt til justeringen.

OBS! Der ligger en gammel kolonne med “Justeringsårsag” som skal fjernes. Her vil alle linjer være udfyldt med “Ubrugt”, da kolonnen ikke længere bruges.

Alle beholdningshændelser, der er lavet efter release 3.16, vil være markeret med “ubrugt” i denne kolonne.

Beholdningshændelser fra før release 3.16 vil have deres oprindelige justeringsårsag angivet i kolonnen.


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen