Rapporter: Lagerværdirapport

Ændret den Wed, 15 Okt kl. 12:33 PM

INDHOLDSFORTEGNELSE

                                                       


I PeakWMS finder du et værktøj til beregning af din lagerværdi. Værktøjet gør det nemt for dig at få et overblik over, hvor meget værdi du har liggende på dit lager på specifikke tidspunkter i løbet af året. 


For at kunne bruge PeakWMS til beregning af din lagerværdi, er det nødvendigt, at du benytter indkøbssystemet i PeakWMS. PeakWMS bruger nemlig kostpriserne som du indtaster på dine indkøbsordrelinjer til beregning af kostpriserne for de varer, der er på og sendes ud fra dit lager.


Du finder guides til indkøbssystemet her: 

Indkøb: Opret leverandør

Indkøb: Opret indkøbsordre manuelt

Indkøbsordre dialogen


Har du brug for en forklaring på kostpriserne i PeakWMS, finder du det her:

Kostpriser



Beregning af lagerværdi

Når lagerværdien beregnes tages der udgangspunkt i de varer, der var på lager, i den periode, som lagerværdien beregnes for. Derudover tages der udgangspunkt i, hvilken kostpris de forskellige varer på lageret er indkøbt til. Hvis du har to beholdninger af samme produkt, med to forskellige kostpriser, så beregnes lagerværdien ud fra kostprisen på begge beholdninger, og mængden på lager.


Eks. på beregning af lagerværdi for enkelt produkt

Du har 35 stk. drikkedunke på lager.

15 stk. har du købt med en kostpris på 19,95 pr. stk.

De resterende 20 stk. har du købt med en kostpris på 26,95 pr. stk.

Når PeakWMS laver udregningen af din lagerværdi, tages både mængde tilgængelig og kostpris på den enkelte vare med i beregningen.

Derfor vil udregningen af værdi for dette produkt se således ud:

15 x 19,95 kr. = 299,25 kr.

20 x 26,95 kr. = 539 kr.

299,25 kr. + 539 kr. = 838,25 kr.

Udregningen giver en samlet værdi for lagervarerne på 838,25 kr.

Lav lagerværdirapport

For at beregne en lagerværdirapport i PeakWMS skal du tilgå Rapporter > Lagerværdi.


Indtast periode

For at lave din lagerværdiberegning, skal du angive en periode, du vil beregne lagerværdien for. Du vælger en periode ved at klikke på kalender-ikonet til højre.


Du kan vælge fra og til-dato for at se lagerværdien for en bestemt periode, eller du kan vælge den samme fra og til-dato, for at beregne lagerværdien for den ene dag. 

Vælger du en periode over flere dage, får du lagerværdien for den angivne periode.

Vælger du én dato, får du lagerværdien pr. den dato.




For at udregne lagerværdien, klikker du på "Udregn lagerværdi".



Informationer i lagerværdirapporten

Når du har klikket på "Udregn lagerværdi" skal du være opmærksom på, at udregningen kan tage tid. Hvor lang tid udregningen tager, kommer an på antallet af beholdningshændelser PeakWMS skal igennem, for at lave udregningen. 


Når udregningen er lavet, får du en liste frem med de forskellige poster, der ligger i balanceværdier, transaktioner og informationer.


Balanceværdi på valgt slutdato

Under "Balanceværdi på valgt slutdato" finder du din reelle lagerværdi. Her kan du se værdien af dine varer på lageret, forsendelsesomkostninger i valgte periode og gebyrer ifm. anskaffelse af varer. 


Forsendelsesomkostninger og gebyr dækker over de samlede omkostninger du har haft på de varer, du har liggende på dit lager lige nu. Det vil sige, at det har en betydning for din lagerværdi, hvordan du vælger at fordele forsendelsesomkostninger og gebyrer på dine enkelte indkøbsordrer.



Transaktioner i perioden

Under "Transaktioner i perioden" finder du en oversigt over, hvad der er kommet ind på dit lager og hvad der har forladt dit lager i en angivne periode.

Tal der er markeret med minus indikerer varer, der har forladt dit lager. Tal markeret med plus indikerer varer, der er modtaget eller returneret til dit lager i den angivne periode.


Transaktionerne er delt op i justeringstyper.


Folder du en justeringstype ud, kan du se alle transaktioner, der er lavet i perioden, og hvilke justeringsårsager der er brugt til at trække varer ud eller lægge varer ind på lager.


Informationer

Under "Informationer" finder du informationer, som PeakWMS mangler i lagerværdirapporten. Du kan se "Indkøbsordrelinjer uden kostpris" og "Produkter uden kostpris". 

Du har mulighed for at klike på "Produkter uden kostpris" for at se en liste over produkterne.


I bunden af skærmen finder du to knapper; "Download datagrundlag" og "Opdatér kostpriser".


Klikker du på "Download datagrundlag" henter du hele datagrundlaget for lagerværdiberegningen ned på din PC.


Klikker du på "Opdatér kostpriser" tilføjer PeakWMS kostprisen fra produktet til de beholdningshændelser, der mangler kostpriser, som er brugt i lagerværdiberegningen.



Hvornår kan jeg beregne en lagerværdi?

Du kan beregne lagerværdi, når du har behov for det. PeakWMS gemmer dataen til beregning af lagerværdien, så du sagtens kan gå f.eks. et år eller to tilbage i tid og lave en lagerværdiberegning for den periode. PeakWMS bruger beholdningshændelserne på dine produkter til at beregne din lagerværdi, for den indtastede periode.


Hvis du har behov for at bregne din lagerværdi tilbage i tid, skal du være opmærksom på, at PeakWMS ikke gemmer historik på dine beholdninger i mere end 6 måneder. Du vil derfor ikke kunne lave stikprøver på beholdningen, hvis du venter for lang tid med at beregne lagerværdien. Her vil du i så fald skulle tjekke beholdningshændelserne for at se f.eks. indkøbsordrenummer, mængde på lager og lokation varen har ligget på.




Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen