Release note 3.42

Ændret den Wed, 28 Okt kl. 9:02 AM

INDHOLDSFORTEGNELSE

                                                       


Oversigt over features

TypeTitleSubtitleSourceValue
New featureStock Movement: Prompt to re-release pick orders when moving reserved stock to non-pick locationsPrompts users when moving stock reserved for unstarted pick orders to non-pick or replenishment locations, allowing orders to be returned to order release.PeakWMS innovationPrevents pickers from being erroneously routed to bulk, storage, or replenishment locations when reserved inventory is relocated. By allowing warehouse operators to send unstarted pick orders back to order release with a single confirmation, orders are automatically re-allocated to valid pick locations, maintaining optimal picking routes and avoiding fulfillment delays.
New feature

User Interface: Standardized phone number input with country code selector

Introduces a searchable country code dropdown and international phone format validation across all web forms and dialogs.
Eliminates inconsistent free-text phone number entries by standardizing all stored phone numbers into the international E.164 format. The searchable country code selector—displaying flags, country names, and dial codes with intelligent default selection—streamlines user input while ensuring reliable, correctly formatted phone data for shipping carriers, SMS services, and customer communication.



Nye feature

User communication

Admin-brugere i PeakWMS (Client-admins) får nu fuld kontrol over brugeradgange til support og feature requests, samt hvilken information Peak må kontakte brugerne om:

  • »Superbruger« erstatter supportadgang: Den hidtidige supportadgang erstattes af statussen Superbruger, som kundeadministratorer nu selv kan tildele de enkelte brugere. Superbrugere får adgang til support og til at oprette feature requests.
  • Fire kommunikationsabonnementer: På brugerroller og individuelle brugere kan der nu vælges om brugeren skal modtage kommunikation omhandlende følgende fire emner: Kritisk driftsinformation, Release- og produktopdateringer, PeakWMS Inspiration og Open API.
  • Påkrævet telefonnummer: Superbrugere og kundeadministratorer skal have tilknyttet et gyldigt telefonnummer med landekode ved oprettelse og redigering, så Peak altid kan få fat i de rette kontaktpersoner ved driftskritiske hændelser. Vil du efter releasen opdatere en eksisterende bruger, skal du derfor være opmærksom på, at der er indtastet telefonnummer for brugeren.
  • Begrænsning på vareejere: Vareejere kan ikke tildeles rollen som Superbruger eller kundeadministrator, da vareejere hos 3PL ikke har adgang til PeakWMS' support. Supporten hos 3PL skal gå igennem 3PL'en til PeakWMS.


Hvad betyder det for jer?
I kan selv udpege superbrugere uden at kontakte Peak support, og I sikrer, at relevant drifts- og produktinformation altid når direkte ud til de rette nøglepersoner på lageret.


OBS! I vil modtage en separat mail med flere informationer ang. brugerkommunikation.



Beholdning: Flytning af reserverede varer til ikke-plukkelokationer spørger om genfrigivelse

Når en bruger flytter en hel beholdning eller en hel palle/lastbærer (load unit) med varer, der har reserverede plukkeordrer, til en lokation, som der normalt ikke plukkes fra (f.eks. en genopfyldningslokation), sker nu følgende:

  • Advarsel og valgmulighed: PeakWMS viser nu en pop-up (Reserveret beholdning), der oplyser om reservationerne og spørger, om ikke-påbegyndte plukkeordrer skal sendes tilbage til frigivelse.
  • Automatisk genfrigivelse fra plukkelokation: Vælges Ja, flyttes varerne uden reservationer, og ordren nulstilles, så den automatisk kan frigives igen fra en reel plukkelokation. Vælges Nej, flyttes varerne med reservationerne intakte.


Hvad betyder det for jer?
Plukkere bliver ikke længere sendt ud på fjerne buffer- eller højlagerlokationer for at plukke varer, der er blevet flyttet væk fra plukkezonen.



Adresse: Nyt telefonnummerfelt med landekodevælger

Ved indtastning af telefonnumre i brugerfladen (herunder adresser, brugeroprettelse, pakning, returportal og tabel-guides) tilføjes nu:

  • Søgbar landekodevælger: Feltet har nu en integreret dropdown med flag, land og landekode (f.eks. ?? Danmark +45), der kan søges på land, ISO-kode eller opkaldskode.
  • Standardiseret format og validering: Telefonnumre valideres automatisk og gemmes altid i standardiseret internationalt E.164-format (f.eks. +4512345678).


Hvad betyder det for jer?
Sikrer korrekte landekoder og gyldige telefonnumre, så fragtbookinger og SMS-adviseringer ikke fejler på grund af ugyldige numre.




Øvrige opdateringer

Highrunner: Forhindring af uendeligt frigivelses-loop for high-runner ordrer

Når der anvendes konfigurerbare ordrefrigivelsesregler sammen med high-runner pakkeborde, tildeles ordrer nu kun til high-runner flowet, hvis varerne rent faktisk befinder sig på pakkebordets faste high-runner lokationer:

  • Slut med uendeligt frigivelsesloop: Hvis en ordres reserverede varer ligger på almindelige lagerlokationer, frigives den nu automatisk som en standard plukordre fremfor at blive sendt til et high-runner bord, hvor den ikke kan plukkes.
  • Ingen unødige fragtlabels: Forhindrer, at ordren gentagne gange slettes og genfrigives, hvilket tidligere udløste bestilling af nye fragtlabels og trackingnumre hos fragtmanden ved hver cyklus.


Hvad betyder det for jer?
Ordrer med varer uden for high-runner lokationerne plukkes nu problemfrit i det normale plukflow, og I undgår spild af fragtlabels og uendelige loops i ordrefrigivelsen.



Søgning: Tilføj elementer til »I« / »Ikke i«-kriterier uden at overskrive eksisterende valg

Når der tilføjes værdier til et kriterium med operatoren I (In) eller Ikke i (Not in) i plukkegrupper eller ordrefrigivelsesregler:

  • Ny »Tilføj«-knap: Vælg-dialogen har nu fået en Tilføj (Add)-knap ved siden af Vælg (Select). "Tilføj" lægger de nye markeringer til de værdier, der allerede står i feltet.
  • Ingen tab af eksisterende valg: I slipper for at genfinde og genmarkere alle tidligere valgte værdier (f.eks. fragtprodukter, fragtmænd, integrationer eller vareejere), blot fordi der skal tilføjes én ekstra.


Hvad betyder det for jer?
Hurtigere og mere sikker opsætning af regler og plukkegrupper uden risiko for utilsigtet at nulstille eller overskrive eksisterende valg.





Ordrefrigivelse: Manuel frigivelse blokerer ordrer, der mangler påkrævet leveringsdato

Når en bruger forsøger at frigive en salgsordre manuelt fra ordredialogen (Frigiv ordre / Frigiv ordrer), og det valgte fragtprodukt kræver en leveringsdato:

  • Validerer leveringsdato: Ordren kan ikke længere frigives til pluk, hvis den mangler en påkrævet leveringsdato – uanset hvilken årsag ordren eventuelt stod på hold med.
  • Stopper for tidlig forsendelse: Forhindrer, at ordrer uden dato sendes videre til lagerpluk og overdrages til fragtmanden uden nødvendige forsendelsesdata.


Hvad betyder det for jer?
I undgår fejl og manglende leveringsdatoer hos fragtmanden, når ordrer frigives manuelt i administrationen.



Integrationsbeskeder: Gensend flere fejlede indgående webhook-beskeder på én gang

I admin under Integrationsbeskeder → Indgående webhook-beskeder (Incoming Webhook Messages):

  • Massehåndtering af fejlede beskeder: Flere fejlede beskeder kan nu markeres og genkøres samlet med én bekræftelse i stedet for at skulle genkøres én ad gangen.
  • Hurtig genopretning ved integrationsfejl: Gør det nemt og hurtigt at gensende store mængder beskeder efter midlertidige afbrydelser i webshops eller ERP-systemer.


Hvad betyder det for jer?
Sparer tid ved integrationsfejl, da I kan genkøre alle berørte beskeder på én gang fremfor manuelt klikarbejde på hver enkelt besked.



Bugfixes


Bundles: Korrekt genpluk af manglende bundle-dele ved genafsendelser

Når en bundle-vare pakkes på en genafsendelsesordre (send-again), og der vælges »Send hvad der er på lager« ved manglende varer, oprettes der nu kun genpluk på de rent faktisk manglende dele:

  • Ingen dobbeltpluk af færdigpakkede dele: Systemet genplukker udelukkende de manglende komponenter fremfor hele bundlet. Allerede pakkede dele plukkes ikke igen.
  • Ensartet logik: Genafsendelsesordrer følger nu nøjagtig samme logik som almindelige salgsordrer.


Hvad betyder det for jer?
I undgår unødigt dobbeltarbejde på lageret og risiko for overforsendelse, når manglende bundle-komponenter eftersendes på en genafsendt ordre.



Fragt: Fragtlabel annulleres, og trackingdata fjernes, når labeldokumentet slettes

Når et fragt- eller returlabeldokument slettes fra en plukordre, enten i brugerfladen eller via integrations-API'et:

  • Annulleres hos fragtfirmaet: Labelen annulleres én gang hos fragtudbyderen, hvis den understøtter annullering. Så bliver labelen ikke faktureret.
  • Alle trackingdata fjernes: Trackingnummer, pakkenummer, forsendelsesnummer, trackinglink og pakkeshop-kode fjernes fra plukordren.

Vigtigt for integratorer: Hvis I sletter en label via API'et, bliver den nu annulleret hos fragtfirmaet. Der skal derfor bestilles en ny label.


Hvad betyder det for jer?
I betaler ikke længere for ubrugte labels, og der står ikke forældede trackingnumre på ordren.



OpenAPI: Ordrer oprettet på hold via API frigives ikke længere utilsigtet

Når integrationen opretter en salgsordre via API med status På hold (On hold) og en gyldig hold-årsag (f.eks. På hold i webshop eller Manuel):

  • Oprettes direkte på hold: Ordren sættes nu korrekt på hold med den angivne årsag fra start, så den ikke frigives automatisk til pluk.
  • Tilsidesætter interne hold-årsager: Integrationens hold-årsag prioriteres over PeakWMS' egne årsager (f.eks. manglende leveringsdato).


Hvad betyder det for jer?
Ordrer, som webshoppen eller ERP ønsker sat på hold, forbliver på hold og risikerer ikke at blive plukket eller sendt ved en fejl.



Indkøbsbehov: Optimeret beregning af indkøbsbehov forhindrer blokering af varesletninger

Når der beregnes genbestillingsbehov under Indkøbsbehov (Purchase Needs) på store varesortimenter:

  • Ingen deadlocks ved varesletning: Gem af beregningsresultater blokerer eller låser ikke længere samtidige sletninger og opdateringer af varer fra webshop-integrationer.
  • Hurtigere beregning: Beregning og lagring af indkøbsforslag er optimeret, så ventetiden i guiden er markant reduceret.


Hvad betyder det for jer?
Webshop-synkroniseringer fejler ikke under indkøbsberegninger, og indkøbere får deres forslag væsentligt hurtigere.



Indkøbsbehov: Beregning af indkøbsbehov fejler ikke længere ved salg i sjældnere valutaer

Når der beregnes genbestillingsforslag under Indkøbsbehov (Purchase Needs) for varer solgt i mindre udbredte valutaer:

  • Fuld valutadækning i beregningen: Valutakurser hentes og håndteres nu korrekt for alle understøttede salgsvalutaer i stedet for kun et begrænset udvalg.
  • Slut med beregningsfejl: Forhindrer, at beregningen afbrydes med en »Divide by zero«-fejl, når salgshistorikken indeholder ordrer i valutaer, der tidligere manglede i valutakurs-cachen.


Hvad betyder det for jer?
Indkøbsbehov kan altid beregnes problemfrit, uanset hvilke valutaer jeres kunder har handlet i.



Kollipak: Korrekt totalbeholdning på salgshændelser ved pakning af flere kolli eller plukkeordrer

Når en ordre pakkes i flere kolli, eller flere plukordrer afsluttes samlet uden pakning:

  • Præcise løbende totaler: Hver salgshændelse (Sale) i beholdningsloggen fratrækker nu straks de varer, der blev solgt på de forudgående kolli eller plukordrer i samme pakning, så Totalmængde opdateres korrekt fra start.
  • Retvisende lagerværdirapport: Forhindrer, at lagerbeholdningen og lagerværdien i den finansielle rapport (Lagerværdirapport) overvurderes for varer sendt i flere kolli.


Hvad betyder det for jer?
Beholdningshændelser og lagerværdiberegninger stemmer altid overens med det fysiske lager umiddelbart efter forsendelse uden at afvente nattens automatiske synkronisering.



OpenAPI: Frigivelse via API blokerer ordrer, der mangler påkrævet leveringsdato

Når en salgsordre forsøges frigivet via integrations-API'et (release sales order), og dens fragtprodukt kræver en leveringsdato:

  • Ingen frigivelse uden dato: Ordren frigives ikke længere til pluk uden leveringsdato – heller ikke hvis der anmodes om tvungen frigivelse (force release).
  • Sættes automatisk på hold: Ordren sættes i stedet på hold med årsagen Mangler leveringsdato (Missing Delivery Date), så datoen kan tilføjes først.


Hvad betyder det for jer?
I undgår, at ordrer med faste leveringskrav frigives for tidligt og sendes uden gyldig leveringsdato til fragtfirmaet.




Rackbeat: Rackbeat afviser ikke længere lagerreguleringer og lagerflytninger lige efter midnat

Rackbeat afviste lagerreguleringer og flytninger mellem to lagre, når PeakWMS sendte dem lige efter midnat dansk tid, mens UTC-datoen stadig var den foregående dag. Det gjaldt mellem kl. 00 og 02 om sommeren og mellem kl. 00 og 01 om vinteren.

  • Bogføres nu korrekt: Lagerændringer i det tidsrum blev ikke bogført i Rackbeat og fejlede permanent. Det sker ikke længere.
  • Ingen fejlalarmer: Der oprettes ikke længere alarmer for disse lagerændringer.

Bemærk: Lagerbeskeder, som allerede er fejlet, sendes ikke automatisk igen. Kontakt support, så sender vi dem igen.


Hvad betyder det for jer?
Lagerbevægelser omkring midnat bliver nu synkroniseret til Rackbeat ligesom resten af døgnet.



Pallet Lite: Reelle fejlårsager vises ved afviste paller i Homerunner Pallets Lite

Når Homerunner Pallets Lite afviser oprettelsen af en palle for en pakket pakke (f.eks. pga. fragtfirma, modtagerland eller destination):

  • Slut med »response: null«: Integrationsbeskeden og kundens alarm viser nu Pallets Lites faktiske fejlbesked for det afviste felt fremfor blot teksten »null«.
  • Viser sendt fragtfirma og landekode: Fejlteksten angiver samtidig det fragtfirma og den landekode, som PeakWMS sendte med i forespørgslen, så fejlen er nem at identificere.


Hvad betyder det for jer?
Både support og lageransvarlige kan med det samme se den præcise årsag til, at en palle afvises i Pallets Lite, og hurtigt rette opsætningen.



Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen