I nogle fragtmoduler er det muligt at koble flere forskellige modtagerlande til en enkelt fragtmetode. Det betyder, at ordrerne kommer over i PeakWMS med det samme host id. Har ordrerne det samme host id, kan det være vanskeligt for PeakWMS at mappe ordrerne til den korrekte forsendelsesmetode.
Det kan f.eks. være, at du bruger Bring som forsendelsesmetode på din webshop, men både dine kunder fra Danmark, Sverige og Norge kan vælge forsendelsesmetoden. Uanset hvilket land din kunde bestiller fra, så vil host id’et for forsendelsesmetoden se ens ud i PeakWMS.
Er det tilfældet, har du mulighed for at mappe host id’et til forskellige modtagerlande.
Når du opretter et speditørprodukt med et specifikt modtagerland, så kigger PeakWMS både på host id’et og modtagerland når der mappes til speditørprodukt.
Det er nødvendigt, at du opretter et speditørprodukt pr. modtagerland, hvis du har speditørprodukter med samme host id.
Du sætter et destinationsland under Indstillinger > Integrationer > Speditøropsætning. Her vælger du den pågældende speditør og indtaster modtagerland her: