PeakWMS indeholder værktøj til genopfyldning under pluk.
Plukker du i bund på en plukkelokation, så vil PeakWMS automatisk bede dig om at lave en genopfyldning i forlængelse af plukket.
Her viser PeakWMS den lokation du skal lave genopfyldning fra, og hvor stor en mængde, det vurderes, at der skal genopfyldes.
Er genopfyldningslokationen ikke i nærheden, så kan du springe genopfyldningen over, ved at justere mængden der vises, ned på nul, og trykke bekræft.
Herefter oprettes i stedet en genopfyldningsopgave, der kan plukkes særskilt fra plukkeprocessen.
Kan man undgå genopfyldning under pluk?
Funktionen ”Genopfyldning under pluk” er som standard slået til, men den kan slåes fra, hvis du ikke ønsker at bruge den.
Du slår funktionen fra under Indstillinger > Pluk > Opsætning. Her fjerner du markeringen i Genopfyldning under pluk.
Når funktionen er slået fra vil ingen brugere blive bedt om at foretage genopfyldning af varer i forbindelse med pluk, hvis varen plukkes i 0.
Er funktionen slået fra, er det nødvendigt at bruge Værktøjer > Genopfyldning for at foretage genopfyldning.