1. Home
  2. Værktøjer
  3. Pak
  4. Parkeret ordre, delleveres

Parkeret ordre, delleveres

Du har mulighed for at sende, hvad der er plukket af parkerede ordrer.

Når en ordre er parkeret, er det fordi, at en del af ordren er blevet nulplukket. Lastbæreren, som ordren er registreret i, er blevet scannet i Pak, hvor brugeren har bestemt, at ordren skal parkeres, da der mangler varer for at opfylde hele ordren.

Scan “Parkeret” label i Pak

Når en ordre parkeres i Pak, printes der en “Parkeret”-label. Denne label, skal du gemme, da den skal bruges, når du skal pakke ordren. Denne label hjælper dig også med at overskueliggøre dine parkerede ordrer, hvis du har mere end én.

For at pakke en parkeret ordre, skal du scanne “Parkeret”-labelen i Pak.

Når du har scannet din “parkeret” label, vil PeakWMS vise en pop up med de muligheder du har for at fortsætte.

Når dit mål er at pakke ordren, skal du klikke på “Send hvad der er plukket”, for at forsætte med at pakke ordren.

Herefter pakker du ordren, som du normalt vil gøre.

De resterende varer på ordren, der endnu ikke er afsendt, vil blive frigivet, så snart de er på lager igen.

Ingen parkeret label

Har du ikke længere din “parkeret” label, kan du finde koden for parkeringen, ved at søge ordrenummeret frem under Ordrer.

Her vil parkeringsnummeret ligge i feltet Lastbærer. Alle parkeret labels starter med “PARK”.

Parkerede ordrer, der skal håndteres

Du har mulighed for at tilføje en komponent til dit dashboard, der viser, hvilke parkerede ordrer, der kræver handling.

Dashboardkomponenten linker ind til en liste over de parkerede ordrer, der kan håndteres og sendes afsted.

Parkerede ordrer klar til håndtering inkluderer bl.a. parkerede ordrer, hvor de ordrelinjer, der endnu ikke er plukket, er annulleret.

Updated on juli 12, 2024

Related Articles