OBS! Kræver opsætning af af ABC på reoler/lokationer på lageret.
Det er muligt at foretage indlagring på baggrund af ABC klassifikation på dine produkter. Med denne funktion, giver PeakWMS dig et foreslag til, hvor dine produkter skal ligge, , baseret ud fra ABC på dine reoler på lageret og på dine produkter.
Opsætning af ABC på reoler/lokationer
For at kunne bruge funktionen, kræver det, at du opsætter ABC på dine reoler/lokationer.
Lageropsætning
Dette kan gøres under Indstillinger > Lager, ved at indstille reolinddelingen på reolerne.
Admin
Det er også muligt at sætte klassifikation på en specifik lokation i en reol. Dette kan gøres under Admin > Lager > Lokation, og kan gøres som bulk action.
Sådan fungerer det: ABC indlagring
Indlagring efter ABC fungerer efter samme princip som hidtil. Eneste forskel er, at du vil blive foreslået en specifik lokation ud fra ABC, hvis ikke produktet ligger på lageret i forvejen.
Når du indlagrer varer gennem Arbejdsdialog > Indlagring, vil PeakWMS som udgangspunkt forsøge at foreslå en lokation til indlagring med samme klassifikation som det produkt du skal indlagre, hvis ikke produktet ligger på lageret i forvejen.
Der er tale om et forslag. Du vil derfor sagtens kunne vælge en anden lokation til produktet.
Det er ikke muligt at placere et produkt på en lokation med højere klassifikation end produktet. Det vil sige, at det ikke vil være muligt at placere et C produkt på en A lokation.
Du kan sagtens gøre det omvendt, og placere et A produkt på en C lokation. Dette vil PeakWMS også gøre, i tilfælde af, at der ikke er flere ledige lokationer med pågældende klassifikation. Her vil A blive tildelt en B lokation, B til C osv.
I indlagring vises, hvilken klassifikation produktet har.
Foreslag af nærmeste tomme lokation
Opsætter man ikke ABC på sine reolhylder eller lokationer, vil PeakWMS nu i stedet foreslå nærmeste tomme lokation i sekvensen på lageret, hvis ikke varen findes på lageret i forvejen.
Du vil derfor kunne få foreslået en tom lokation midt i din indlagring, fremfor tidligere, hvor varer, der ikke var på lageret blev taget til sidst.