Forsendelse: Forsendelse

Ændret den Tue, 21 Okt kl. 11:18 AM

INDHOLDSFORTEGNELSE

                                                       


I PeakWMS er det muligt for dig at oprette forsendelser for dine forskellige fragtmetoder.

Ved at oprette en forsendelse får du ultimativt styr på, hvilke pakker, der er blevet sendt af sted med hvilken speditør.

Ved lukning af forsendelsen dannes en End of Day liste, som du kan bruge som bevis overfor fragtfirmaet, hvis en pakke forsvinder, inden de scanner den på deres depot.

Opsætning

For at bruge Forsendelser, er det nødvendigt, at du har en forsendelseslokation, der linker til dine fragtmetoder.

Har du oprettet en forsendelseslokation og tilkoblet fragtmetoder til lokationen, vil PeakWMS automatisk oprette forsendelser, i takt med, at der pakkes ordrer, der skal sendes med de pågældende fragtmetoder.

Du kan læse mere om opsætning af forsendelseslokationer her:
Opret forsendelseslokation

Ordrer registreret på forsendelsen

Når du tilgår menupunktet Forsendelse, vil du kunne se en liste over alle de forsendelser, der er oprettet og afsendt gennem PeakWMS.

Når du klikker på en forsendelse, åbnes en liste over de ordrer, der er registreret på forsendelsen, så du nemt kan danne dig et overblik.

Redigér forsendelse

Du kan til enhver tid redigere i dine forsendelser. Det gør du ved at klikke på tre-prik-menuen ud for en forsendelse, og klikke på Rediger.

Du kan redigere følgende:

  • Status
  • Forsendelseslokation
  • Forsendelsesnummer
  • Pallenummer

Opret fakturaer

Du kan oprette faktura baseret på en forsendelse. Dette gøres vha. tre prik menuen ud for forsendelsen.

Dette vil f.eks. inkludere toldpapirer, hvis du har slået til, at PeakWMS skal generere tolddokumenter. Funktionen for tolddokumenter kan slåes til under Indstillinger > Told, og for den enkelte speditør under Indstillinger > Integration > Fragt.


Luk forsendelse

PeakWMS opretter automatisk forsendelserne, hvis ikke der allerede er en åben forsendelse på samme forsendelseslokation. Du skal derfor sørge for at lukke forsendelserne, når fragtfirmaet ankommer til dit lager for at hente pakkerne på forsendelsen.

Du lukker en forsendelse ved at klikke på tre-prik-menuen og vælge "Forsendelse Afsendt".

Når du markerer en forsendelse som afsendt, vil PeakWMS oprette labels og dokumenter til forsendelsen. Når forsendelsen lukkes, kan du bede PeakWMS printe label med det samme.

Du kan også finde labels og dokumenter i fanen Labels og Dokumenter på forsendelsen.

End-of-day-liste

Når du lukker en forsendelse danner PeakWMS automatisk en end-of-day-liste til fragtfirmaet med alle de oplysninger som du har indtastet.

End Of Day-listen giver dig en liste over de pakker, der er registreret på forsendelsen. Det er derfor vigtigt, at du husker at lukke en forsendelse, når fragtfirmaet henter pakkerne. Dette er for at undgå, at ordrer ender på den forkerte forsendelse.

Du kan få fragtfirmaets chauffør til at underskrive end of day listen. Rapporten kan fungere som dokumentation for, hvilke pakker, der er sendt afsted fra din lagerlokation, i tilfælde af, at der skulle ske en fejl under transporten og en eller flere pakker forsvinder.

Opret manuel forsendelse

Skulle du mod forventning opleve, at PeakWMS ikke automatisk har oprettet en forsendelse, kan du oprette en forsendelse manuelt. Dette gør du ved at klikke på knappen "Opret". For at oprette en manuel forsendelse, er der to felter, du skal udfylde:

  • Status
  • Forsendelseslokation

OBS! Du skal sikre dig, at der ikke ligger åbne forsendelser til samme forsendelseslokation, inden du opretter en ny.



Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen