Delvist plukket: Hvordan frigives resten til pluk igen?

Ændret den Tue, 3 Jun kl. 1:20 PM

                                                       


I PeakWMS har du mulighed for at nulplukke en vare, der ikke er tilgængelig. Nulplukket foretages i plukkeprocessen, af den medarbejder, der plukker ordren.


For at det resterende af ordren skal kunne frigives, er det nødvendigt, at brugeren tager stilling til, hvad der skal ske med ordren, efter den er blevet nulplukket.


Ordren har kun én linje

Har du nulplukket hele ordren, så vil PeakWMS automatisk sende ordren til pluk igen, når varen igen er på lager.


Så snart ordren er blevet nulplukket, så tjekker PeakWMS, om varen, der skal plukkes til ordren, er tilgængelig et andet sted på lageret. Er den det, sendes brugeren ud for at plukke varen her i stedet. 


Er varen ikke på lager et andet sted på lageret, så vil PeakWMS automatisk sætte ordren tilbage i status oprettet, og køre ordren igennem release processen igen.



Ordren har mere end én linje (eller mere end mængde én)

Har ordren mere end én linje, så vil flowet for nulpluk være en anelse anderledes end det, der er beskrevet ovenfor.


Har ordren mere end én linje eller mere end mængde én på en enkelt linje, hvor en delmændge nulplukkes, så vil det være nødvendigt, følges nedenstående flow.


Varen er på lager på anden lokation

Når en vare nulplukkes, tjekker PeakWMS, om varen, der mangler på ordren, er tilgængelig på en anden lokation på lageret. 


Er varen tilgængelig på en anden lokation, så sender PeakWMS plukkeren hen for at plukke varen på lokationen, hvor varen er tilgængelig. Er varen tilgængelig her, plukkes varen, og ordren kan afsendes samlet til kunden.



Varen er ikke på lager på anden lokation

Er varen ikke tilgængelig andre steder på lageret, så vil plukkeordren blive registreret som "Delvist plukket". En delvist plukket plukkeordre sætter ordren i venteposition, indtil der tages stilling til, hvad der skal ske med ordren. 


Brugeren tager stilling til ordren ved at scanne den i pakkeprocessen under Værktøjer > Pak.


Når en delvist plukket plukkeordre scannes i "Pak", skal brugeren tage stilling til, hvad der skal ske med ordren nu og her. Det er nødvendigt, at der tages stilling til, hvad der skal ske, da ordren ellers ikke vi ende i korrekt status.


Brugere har to muligheder, når ordren scannes i pak:

  • Send hvad der er på lager
  • Parkér ordre og vent


Send hvad der er på lager

Når du sender, hvad der er på lager, sendes de varer, der allerede er plukket til en ordre. De resterende varer, der er på ordren, vil blive frigivet og eftersendt, når igen er tilbage på lager.



Parkér ordre og vent

Parkeres en ordre i Pak, så vil PeakWMS printe en parkeingslabel til plukkeordren. Varerne, der allerede er plukket på plukkeordren, vil blive registreret på den parkeringslabel, der printes.


Parkeringslabelen fungerer så at sige som lastbærer for ordren, så du kan genbruge den lastbærer, som ordren oprindeligt er plukket i, og dermed ikke er låst af, at ordren skal afsendes, før lastbæreren igen kan benyttes. 


Parkeres plukkeordren, sættes ordren og de linjer, der ikke kunne plukkes på hold, med status "Ikke nok beholdning". De resterende ordrelinjer frigives, når de (alle) er tilbage på lager.



Frigivelse af resten af ordre

Tager du stilling til ovenstående, så kører frigivelse af ordren helt automatisk, når varerne igen er tilbage på lager. 


Tager du ikke stilling til ovenstående, så risikerer du, at ordren kommer til at stå fast i en status, hvor den ikke længere opdateres. Det er derfor essentielt, at du scanner ordren i pak, når den har været igennem et nulpluk i plukkeprocessen.



Manuel frigivelse

Når du har taget stilling til ordren, har du mulighed for manuelt at frigive dele af ordren igen. Dette gør du i ordreoverblikket, ved at klikke på "Frigiv ordre".









Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen