Pallehåndtering

Ændret den Thu, 4 Jun kl. 3:17 PM

INDHOLDSFORTEGNELSE


PeakWMS indeholder flows til pallehåndtering. De forskellige flows i PeakWMS indebærer følgende funktioner:

  • Pallemodtagelse
  • Palleindlagring
  • Pallepluk


Pallemodtagelse

For at kunne bruge pallemodtagelse i varemodtagelsen, skal funktionen slåes til. Pallemodtagelse slåes til under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring.


Pallemodtagelse giver dig mulighed for at varemodtage hele paller til dit lager, i stedet for at modtage enkeltstyk varer, som ved alm. varemodtagelse. Når du slår "Pallemodtagelse" til, vil du få valget i varemodtagelsen, om du vil varemodtage paller eller stk., når du varemodtager en indkøbsordre.


For at kunne benytte funktionen, skal du slå funktionen "Brug pallemodtagelse" til.



Guide til værktøj

Når du vil varemodtage en palle, skal du tilgå varemodtagelsesflowet som normalt. Her vælger du en indkøbsordre, som du vil modtage, og du vælger det produkt, som du vil modtage på indkøbsordre. 


Valg af modtagelsesflow

Når du har valgt det produkt, der skal modtages, viser PeakWMS dig to muligheder for varemodtagelse.

  • Modtag styk og enkelt kolli
  • Modtag palle



Vælg "Modtag palle" for at starte pallemodtagelse.



Angiv helpalle antal

Hvis varen du modtager aldrig er blevet pallemodtaget før, vil du få vist en pop up, hvor du kan angive et helpalle antal. Antallet der skal angives er antallet af varer på en helpalle. Tallet huskes til næste gang produktet modtages.



Angiv mængde og klik på "Opret". Der oprettes et forpakningsniveau på produktet med den angivne mængde. Forpakningsniveauet markeres som "Helpalle".



Øverst på skærmen, kan du se mængde modtaget/mængde bestilt af produktet på den valgte indkøbsordre.



I toppen af skærmen kan du også se informationer, om det produkt du er igang med at varemodtage.



Print af labels for produkt. Er togglen aktiv, printes der labels til alle paller, der modtages.


Valg af lastbærertype. Du kan vælge mellem alle lastbærertyper, der er oprettet.



Angiv en lastbærerhøjdeklasse, der passer på pallen inkl. varer. Lastbærerhøjdeklassen indikerer, hvor høj pallen er , og dermed hvor høj lokationen, pallen skal sættes på minimum skal være.



Angiv en status for varerne på pallen. Du kan vælge mellem:

  • Tilgængelig
  • Ødelagt
  • QA


Vælg forpakningsniveau for modtagelsen. Du kan vælge mellem alle forpakningsniveauer, der er oprettet på produktet.


Du kan se den angivne mængde pr. palle. Du har mulighed for at rette mængden pr. palle.Angiver du en anden mængde, vil PeakWMS finde frem til det forpakningsniveau på produktet, der matcher den indtastede mængde bedst.


Funktionen med at justere mængden pr. palle kan bruges, hvis du f.eks. har behov for at modtage en delpalle. Her justerer du mængden pr. palle ned til den mængde du vil modtage på pallen.



Angiv antal paller, der modtages. Der modtages antal paller med den angivne mængde pr. palle. Det vil sige, at har du registreret 150 varer pr. palle, og du registrerer, at der modtages 2 paller, så modtages 2 paller á 150 stk.





Palleindlagring

Udover funktionen "Pallemodtagelse", kan du også angive en række funktioner for din palleindlagring. Disse funktioner finder du ligeledes under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring. Disse findes i boksen "Palleindlagring".




Dimensioner og vægt

Angiv, om der skal findes lokation baseret på lastbærertypens dimensioner og vægt. Er funktionen slået til, vil der udelukkende blive foreslået lokationer til indlagring, hvor lastbærertypen, der er angivet for modtagelsen kan være, set ift. dimensioner og vægt.


Find genopfyldningslokation tættest på pluk

Angiv, om der skal foreslås en genopfyldningslokation, der er så tæt på en plukkelokation, med samme beholdning, som muligt. Slåes denne funktion til, vil PeakWMS altid finde den genopfyldningslokation, der er tættest på en plukkelokation, hvor samme produkt har beholdning liggende.



Pallepluk

I PeakWMS finder du også en funktion til pluk af paller til ordrer. Dette kan både være alm. pallepluk og helpallepluk. 


Opsætning af plukkegruppe til pallepluk

For at kunne bruge pallepluk og helpallepluk i PeakWMS, skal du oprette plukkegrupper, som dine ordre kan placeres i. Plukkegrupperne oprettes under Indstillinger > Pluk > Plukkegrupper.



Du opretter en plukkegruppe til pallepluk, ligesom du opretter andre plukkegrupper. Det betyder også, at du har de samme muligheder for at opsætte kriterier for dine plukkegrupper med pallepluk.


Når du opretter en plukkegruppe til pallepluk, skal du sørge for at vælge den rigtig plukkeproces, for din plukkegruppe. Du skal vælge "Pallepluk" for at oprette en plukkegruppe, med den rigtige plukkeproces.




Tilvalg i plukkegruppe til pallepluk

Når du opretter en plukkegruppe til pallepluk, er der forskellige tilvalg, du kan lave. Tilvalgene er specifikke for den plukkegruppe du er igang med at oprette, og du kan derfor sagtens oprette flere palleplukkegrupper, der har forskellige indstillinger ift. tilvalg.



Tillad add on top

Add on top er en tilføjelse til plukkeprocessen "Pallepluk". Hvis slået til, findes add on top som sidste step i pluk, inden brugeren afslutter pallepluk af en ordre. Add on top er kun tilgængeligt, hvis funktionen er slået til for plukkegruppen, der plukkes i.


Add on top vises kun som tilgængeligt, hvis der er produkter tilgængelige som add on top på den ordre, som brugeren er igang med at plukke.


Er der produkter til add on top, vil PeakWMS vise en liste over produkter på ordren, der er tilgængelige til add on top.

Regler for add on top:

  • Add on top vises kun, hvis der er tilgængelige add on top produkter på ordren
  • Hvis der ikke er add on top tilgængelig på ordren, sendes brugeren videre til valg af lastbærertype, så der kan printes label til pallen



Spring valg af plukkegruppe over, og start med pluk igen i samme plukkegruppe

Når du palleplukker, får du tildelt en ordre ad gangen. Hvis denne funktion er slået til, vil du blive sendt direkte videre til pluk af næste ordre i samme palleplukkegruppe.


Er funktionen slået fra, skal du aktivt vælge plukkegruppe efter endt pallepluk.



Afslut pallepluk med scan af lokation til palleplacering

Om dit pallepluk skal afsluttes med, at du kan scanne din palle ind på en lokation.



Afslutningsmetode for pallepluk

Du kan vælge en afslutningsmetode for dine pallepluk. Når du vælger en afslutningsmetode, vælger du, hvordan hvert pallepluk skal afsluttes i PeakWMS.


Har kan vælge mellem fire metoder. Der printes labels baseret på den valgte metode for ordrer, plukket via plukkegruppen.


Du kan læse mere om oprettelse af plukkegrupper her:

Plukkegrupper



Pallepluk

For at kunne palleplukke dine ordrer, skal du først oprette en plukkegruppe, der bruger plukkeprocessen "Pallepluk". Du finder en guide ovenfor til oprettelse af en plukkegruppe med pallepluk, samt en gennemgang af konfigurationsmulighederne i pallepluk plukkegruppen.


Guide til værktøj


Når du skal plukke en ordre med pallepluk, starter du med at vælge den plukkegruppe du vil plukke ordrerne i. Det gøres ved at tilgå Værktøjer > Pluk, og vælge din palleplukke-plukkegruppe.


Når du har valgt en plukkegruppe, skal du vælge et udgangspunkt for dit pluk. Du kan vælge mellem to ting:

  • Næste efter prioritet
  • Scan startlokation

Vælger du "Næste efter prioritet", tager PeakWMS udgangspunkt i den prioritering, der er på ordrerne, der skal plukkes vha. pallepluk.


Vælger du at scanne en startlokation, scanner du en lokation, som du vil bruge som udgangspunkt for din plukketur. PeakWMS tildeler her den ordre, der starter tættest på den valgte lokation.



Når du har valgt startmetode, tildeler PeakWMS en ordre baseret på valgte metode. PeakWMS viser herefter informationer om den ordre, der skal plukkes. Klik på "OK" for at starte pluk af ordren.


Når du klikker "OK" viser PeakWMS første vare, der skal plukkes på plukkeordren.




Add on top

Add-on-top funktionen er en særlig funktion, der anvendes i slutningen af pallepluk. Den giver brugeren mulighed for at tilføje ekstra varer oven på en allerede plukket palle, hvis der opstår et behov for at kombinere pluk med varer fra en anden plukkeordre eller et andet pluk.


Brugeren vil få vist "Add-on-top" til sidst i plukkeprocessen. Her vises en liste over varer, der kan tilføjes som Add-on-top til den plukkede del af ordren. Der vælges én vare ad gangen. Hvis brugeren ønsker at vælge flere varer til add on top, skal dette gøres af flere omgange.


Brugeren har mulighed for at springe over, hvis ikke add-on-top er relevant for den pågældende ordre.




Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen